Forelskelse

brevkassespørgsmål

Forelskelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej har i nogle råd til hvordan man kan fortælle en pige hvad man føler for hende?

Svar: 

Hej med dig...

Det er godt du spørger, for det er nok et af de problemer som kan fylder rigtig meget og som alle oplever på et eller andet tidspunkt..

Det første jeg kan sige er, at der findes ikke nogen regel eller fast måde at gøre det på.., Jeg synes det afhænger af dig og den pige du er blevet forelsket i. Man kan sige den sikreste måde at få et svar på er, at fortælle hende direkte hvordan du føler og om hun også føler noget for dig. Det kan du gøre ansigt til ansigt, hvis I på et tidspunkt er alene eller har mulighed for at have en lidt privat samtale. Men det er også helt okay at skrive det til hende på Facebook, sms eller hvad du/I nu bruger.

Det er aldrig nemt at gøre sådan noget, men selvom det er svært, så skal du også vide at mange piger også synes dte er lidt romantisk og sejt, at en dreng er ærlig og tør sige det direkte.

Men det er også helt okay, at gå andre veje, fordi du kan også begynde at snakke lidt mere med hende, flirte lidt, kigge lidt ekstra på hende og måske spørge om hun vil med ud at lave noget en aften. I biografen, eller bare gå en tur... Jer to alene eller sammen med et par fælles venner. Det handler om at du er tæt på hende og på den måde kan vise hende at du synes hun er dejlig og så kan se og mærke om det er gengældt.

Hvis du så mærker det er gengældt, ja så kan det udvikle sig og det kan på et tidspunkt blive lettere at spørge hende direkte, tage hende i hånden eller på en anden måde vise hende at du er vild med hende..

Så det er lidt op til hvad du har det bedst med og så skal du altid huske, at der jo er en mulighed for at hun ikke har de samme følelser for dig. Det håber jeg ikke :) men hvis, så må du jo acceptere det. Men du når i hvert fald ingen vegne ved ikke at gøre noget..:)

Håber det bedste for dig..

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program