WHY?!?!?! :

brevkassespørgsmål

WHY?!?!?! :

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Min kæreste og jeg har næsten lige slået op :'(!!!!!!! Jeg elskede ham rigtig højt, og ja selvfølgelig havde vi nogle diskusitioner, men aldrig noget der var nok til at ende såden her :( Mit hjerte er helt knust :'( Ved ikke hvad jeg skal gøre ;( Han har slettet mig på Facebook, og messenger, så har ingen kontakt med ham mere ;( Må bar indse at alle mænd ER NOGLE SVIN; NO MATTER WHAT!! ;(

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå at det må være hårdt, når I har slået op og du elskede ham meget højt. Det er aldrig særligt sjovt når et forhold går i stykker.

Det lyder også til at din ekskæreste har været meget brutal ved at slette dig alle steder, så I ikke kan kan have kontakt længere. Det er selvfølgelig ret hårdt for dig, at du så slet ikke kan have kontakt med ham mere.

Nu ved jeg ikke hvorfor han har reageret, som han har gjort og jeg kan desværre ikke give dig et præcist svar på, hvad du skal gøre. Men jeg tænker, at det godt kunne tyde på, at der er sket eller andet, siden han har afbrudt kontakten på denne måde. Jeg vil derfor foreslå dig at sende en besked eller et brev til ham, hvor du fortæller ham hvordan du har det og at du godt kunne tænkte dig en forklaring på, hvorfor han har afbrudt kontakten. Det kan være du bedre kan komme videre hvis du får en afklaring.

Hvis man skal komme videre efter et forhold, så kan det faktisk være godt at afbryde kontakten helt, selvom det kan være rigtig hårdt. Når man afbryder kontakten så er man nemlig tvunget til at komme videre og så kan det godt gå hurtigere. Måske er det også sådan at din ekskæreste har det og så må du respektere det.

Men det er selvfølgelig aldrig fedt her og nu.

Jeg håber du finder ud af at ikke alle mænd er nogle svin, men at der faktisk også findes andre søde fyre derude.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program