Kan ikke huske det
Kan ikke huske det
Hej
jeg var til en fest og jeg var meget fuld og kom til at gramse på en pige.
det er noget jeg har fået at vide af en ven siden jeg ikke kan huske det...
i dag sagde han at hun overvejede at politianmelde mig...
jeg skammer mig meget.. er det overfald?
Hej med dig..
Det er en rigtig uheldig situation du står i og jeg kan godt forstå du er usikker på om det er et overfald eller ej. Fordi når der er alkohol indblandet og så meget alkohol, at du ikke kan huske det, så kan man komme til at gøre noget, man måske ikke normalt ville gøre. Når man er meget fuld, kan det også være svære at aflæse andres signaler og derfor lettere at komme til at overskride andres grænser.
For at svare kort på dit spørgsmål, så ja. Hvis du har gramset på en pige og hun ikke ville have det, så er det et overgreb. Og så er det ligegyldig om du har været fuld eller ej.
Og jeg kan godt forstå du skammer dig og det viser også at du har dårlig samvittighed. Og det synes jeg er en god ting, og fortæller mig at du ikke normalt ville gøre sådan noget.
Jeg ved jo ikke hvad der er sket og om der er vidner, og om politiet vil gøre noget ud af det, hvis hun anmelder det, men måske kunne det være en ide at undskylde over for pigen og fortælle hende, at du ikke husker noget og skammer dig, hvis det er rigtigt. Måske kunne det også være rart for pigen at vide, at du har det på den måde.
Så jeg tænker ikke der er så meget andet du kan gøre lige nu, for det er op til pigen om hun vil gå videre med det.
Hvis du har brug for det, så kan du prøve at kigge forbi chatten her i Cyberhus, hvor der sidder voksne som du kan chatte med. Her kan du måske fortælle lidt mere og sammen med den voksne finde ud af hvad du kan gøre og hvordan.
Jeg håber alt det bedste for dig
Venlig hilsen
Erroll