Push-up bh

brevkassespørgsmål

Push-up bh

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

Hej cyberhus. jeg er en pige på 14 år, og jeg har bare gået og tænkt lidt over om hvor sunde push-up bh'er egentlig er. jeg ved ikke om det er den rigtige brevkasse jeg skriver til, men jeg ved ikke helt hvor det ellers skulle være henne. jeg har ret små bryster (70a) og jeg syntes at det er rigtig svært at finde bh'er uden bøjle, og uden push-up men med indlæg. så nu har jeg bukket under, og købt 2 push - up bh'er, og som jeg ved, (eller håber) er mine bryster ikke færdigudviklede, og derfor ved jeg ikke om hvor sundt det er for mig at bruge push - up? og er der noget man kan gøre for at de vokser hurtigere? jeg er snart 15 og det er riiiimlig pinligt.

Svar: 

Hej med dig..

Brevkassen "Sundhed og sygdom" er gået på sommerferie og derfor vil jeg lige svare på dit spørgsmål. Og jeg kan fortælle dig, at der ikke er noget usundt ved Push-up BH`er. Det er udelukkende et spørgsmål om hvad du kan lide at bruge og ikke kan lide. Så ingen problemer der.

Omkring dine bryster og om de vokser mere og evt. hvor meget, så er det umuligt at svare på. Men sommetider kan man kigge på ens mor, fordi du jo har fået halvdelen af hendes gener og derfor kan det godt give en ide om hvor store dine bryster bliver. Men det er ikke altid det hænger sådan sammen, men sommetider. Og så kan jeg fortælle dig, at du (som du også skriver) slet ikke er udvokset endnu og derfor kan dine bryster sagtens vokse lidt mere endnu. Der er stor forskel på hvornår piger uvikler sig og der er ikke noget man kan gøre eller spise, for vores kroppe er bare forskellige og det gælder også for brysterne. Nogle er store, andre mindre, nogle peger lidt opad, andre lidt nedad osv.. Der er også forskel på hvad drenge kan lide og nogle kan lide store og andre små bryster.. heldigvis er det også meget forskelligt. Jeg ved godt, det ikke er det du spørger om, men tænkte at det måske også ville være rart at vide :)

Men om de vokser lidt mere, må du nok vente med at få svar på om et par år.

Kan du nyde sommeren i mellemtiden..

De bedste hilsner

Erroll - Cyberhus

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program