Hej.
Jeg ville ønske jeg kunne glemme de sidste par måneder! Det hele er blevet et stort kaos.
Det hele startede lige efter jul hvor jeg så en som jeg har været venner med siden vi var helt små. Han har boet et år i USA sammen med hans mor, så derfor havde vi ikke set hinanden meget længe.

Det hele var godt indtil han spurgte om jeg ville komme sammen med ham. Jeg ser ham som en rigtig god ven, men ikke mere end det. Så jeg sagde nej, og forklarede hvorfor. Han tog det først meget pænt. Dagen efter var jeg hjemme hos ham igen, han lagde op til at vi skulle en hel masse, men jeg skubbede ham væk og fortalte igen at jeg ikke ville komme sammen med ham. Nogle dage efter så jeg ham så igem, vi var alene og han bad mig gå med ned i kælderen for at hente noget som lå i en kasse. Da jeg skulle tage det op, skubbede han mig ned mellem kassen og væggen og tog min møgdom selvom jeg kæmpede imod og skreg at han skulle stoppe. Efter det har han forfulgt mig med breve hvor der står at han har ret til mig og hvis jeg kæmper imod bliver det værre næste gang han ser mig, og han kan ring 7 gange på en dag.

I fredags blev det bare for meget og jeg gik til politiet og nu kan han ikke gøre mig noget mere. Det føltes meget forkert selvom jeg ved jeg gjorde det rigtige.
Det har været meget svært for mig at skrive om det her og det er umuligt for mig at forælle direkte over for de fleste. Jeg har kun fortalt til 2 af mine meget nære veninder og det er jeg glad for, for de forstår mig helt, men de synes jeg skal fortælle til en vorksen. problemet er bare at jeg ikke har nogen voksen som jeg stoler på og som jeg tror ville kunne forstå hvordan jeg reagere på forskellige ting. fx nogle gang når venner bare giver mig et kram og jeg får kvalme og fornemmelse til at kaste op.

Det hele føles lidt som hvis man har haft for små sko på og bliver ved at går rundt i dem og for vabler og det gør mere og mere ondt uden at jeg kan gøre noget ved det, så sårene kan hele igen.
Jeg håber i svare.