Alting er svært

brevkassespørgsmål

Alting er svært

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

Hej jeg er en pige på næsten 15.

Jeg har autisme og for 4-5 år siden gik jeg ned med stress og stoppede i skole. Jeg har ikke været i en rigtig skole siden, men har dog forsøgt på at komme igang igen. 

Sidste år fik jeg så anoreksi og har været indlagt to gange siden. ( Det er nu 2 1/2 måned siden jeg kom ud) siden da har tingene taget et ekstra tyk op. For kommunen vil have mig på et bosted, hvilket jeg eller mine forældre slet ikke vil, desuden er jeg her for nyligt blevet truet med en ny indlæggelse fordi jeg tabte mig igen. Under hele mit forløb i psykiatrien er jeg på ingen måder blevet lyttet til, og heller ikke hvad mine forældre har sagt. Hvilke gør det endnu værre når man ikke føler man har nogen indflydelse.

Alting er bare rigtig svært og både mig og mine forældre er mere eller mindre ved at bryde sammen.

Efter jeg første gang havde været indlagt begyndte jeg at slå mig selv i en slags anfald hvor min hjærne lukker ned og jeg ikke kan overskue noget, hvilket er helt forfærdeligt at have det sådan. Jeg er tit ligeglad med alting, altså bliver sådan helt følelseskold og føler det hele kan være ligemeget. Nu er det så ved at komme dertil at jeg egentlig ikke har lyst til at leve mere nogen gange. Jeg har ikke lyst til at begå selvmord eller sådan. Jeg kan bare ikke holde ud at leve sådan her.

Det skal lige siges at mine forældre prøver at finde en privat psykolog til at hjælpe mig, men de har ikke tid nogen af dem.

Hvad skal jeg dog gøre?

 

Svar: 

Kære du 

Det er virkelig en svær situation du er i. Det er helt tydeligt at du og din familie er under et enormt pres, og det er desværre noget vi også har hørt fra andre unge. 

Det er jo, i sig selv, svært at kæmpe for at få det bedre, men det bliver hurtigt endnu sværere, hvis man ikke føler sig hørt i det system der skal hjælpe. 

Det er et langt forløb, du har bag dig med både kommune og psykiatri, og der er helt sikkert mange faktorer, som er vigtige at kende til for at kunne råde dig og din familie godt. Jeg tænker det er svært at gøre, uden at have et meget bedre kendskab til nuancerne i det forløb du har haft over de seneste år. Dine forældre leder efter en privat psykolog, og måske er det også en god vej at gå. Jeg tænker samtidig at det kunne være en hjælp, at få støtte til den dialog, som I samtidig har med kommunen. Her tænker jeg særligt på muligheden for at få en bisidder. Hos Børns Vilkår har de et korps af bisiddere, som er specialister i at hjælpe børn og unge, der har brug for støtte til at få den bedste hjælp fra deres kommune.

En bisidder har mulighed for at sætte sig grundigt ind i din situation, deltage på møder med kommunen, og på den måde arbejde for at du bliver hørt, og jeg tænker det faktisk er det afgørende lige nu. Derfor er mit råd til dig, at tale med dine forældre om at kontakte Bisidder ordningen hos Børns Vilkår, og undersøge om de kunne være en støtte. Jeg har mødt andre unge der fortæller, hvordan en bisidder har givet mere overskud til dialogen med kommunen, og bedre hjælp. Jeg håber det kan det gøre det samme for dig og din familie. Du kan læse mere om bisidderordningen her

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program