De render efter mig og skriger

brevkassespørgsmål

De render efter mig og skriger

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 9 måneder siden

For nogle år siden blev jeg eget mobbet, og var ved at gå fuldstændig ned fordi jeg ikke ville ændre mig og være en wanna be som de andre.

Det er jeg glad for idag, det har givet mig mere selvstyrke selvvijle osv.

Men nogle unger 2 klasser under mig irritere mig vildt meget de render efter mig og råber og skriger.

Jeg har så meget lyst til at smadre dem, en råber ting om min familie.

Har sagt det til en lærer og han vil også gøre noget ved det, men den lille unge der råber noget óm min familie, snakker jeg selv med. Og hvis han ikke fatter det får han tæsk.

- Nogle gode råd ?
 

Svar: 

Kære dreng på 16 år!

Jeg vil råde dig til at tænke : ”den lille unge ved ikke bedre, han er lille og dum!” !!

Det er du ikke. Du er 16 år og har haft styrke nok til at holde fast ved dig selv og klare dig på trods af, at du er blevet mobbet.

Du er til og med kommet styrket ud af det! Det viser, at du både er stærk og klog.

Så du er stor nok og klog nok til at fortælle den lille unge, der råber efter dig, at det skal han holde op med, fordi det vil du ikke stå model til og det er forkert at råbe sådan efter nogen.

Det kan du fortælle ham alvorligt uden at true ham eller slå ham ! Du kan bruge dit hoved, det kan han ikke, fordi han måske ikke ved, at han gør noget forkert, hvis der ikke er nogen, der har fortalt ham det. Så jeg synes, at du skal fortælle ham det.

Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har fortalt din lærer om det og rigtig godt, at han vil gøre noget ved det, - bliv ved med at be´ din lærer om hjælp og fortæl ham om, hvordan du har det. Brug ham og han vil jo gerne hjælpe dig, så det må du endelig benytte dig af, som du gør.

Jeg ønsker dig held og lykke og håber, at du kommer godt ud af det med hjælp fra din lærer.

Held og lykke til dig fra Anita

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program