Kære dig. 

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det er virkelig stærkt og modigt, at du har valgt at skrive herind i brevkassen. Det er også virkelig flot, at du har erkendt og indset at du har et problem, og at du har taget affære, og selv forsøger at stoppe med at selvskade. Det er første skridt på vejen til at stoppe med at selvskade, så det er rigtig godt. Jeg forestiller mig, at det måske har været rigtig svært at indse komme frem til, at du har brug for hjælp til at forsøge at stoppe med selvskaden. Det er som regel virkelig hårdt, at erkende at man har vanskeligheder med noget, og så rent faktisk gøre noget, for at prøve at ændre det, så man forhåbentlig kan få det bedre.

Selvskade er ofte noget man gør, for at skabe en fysisk smerte, som kan være nemmere at forholde sig til, end den smerte man ellers mærker indeni, som for mange kan være meget overvældende og uhåndgribelig, fordi man måske ikke ved, hvorfor man har smerterne indeni og hvad smerterne egentlig handler om.

Hvis det er fordi, at man har haft en dårlig dag eller er inde i en dårlig periode, kan man måske godt klare det selv. Men når man, ligesom dig, haft det svært i en længere periode, så er det bare ikke sikkert, at det er noget, som man kan løse helt på egen hånd længere, og så er det bedst og helt okay at søge hjælp hos andre.

Derfor vil mit råd til dig være, at du skal tale med nogen om, hvordan du har det, for det er alt for hårdt at gå med den slags problemer selv. Der er ikke noget at være flov eller skamme sig over, for du har gjort det bedste du kunne for at håndtere din situation, men selvskade er en alvorlig sag, så derfor et det vigtigt, at du får hjælp til, hvad du kan gøre for at få det bedre.

Det er helt op til dig, hvem du har lyst til at tale med. Så længe du taler med nogen, som du føler dig tryg ved. Det kan være en i din omgangskreds som for eksempel din mor eller far, en anden fra din familie, en lærer på din skole eller måske en ven eller veninde. Det kan også være, at du i første omgang vil have nemmere ved at åbne dig op overfor en du ikke kender, ligesom du har gjort her i brevkassen. Foretrækker du det, kan jeg anbefale, at du kontakter Livslinien eller Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her tilbyder de gratis anonym rådgivning pr. chat og telefon, og begge rådgivninger har stor erfaring i at tale med mennesker, der har det svært og støtte dem til at få den hjælp, de har brug for. 

Du kan også tage til din egen læge, og fortælle hvordan du har det. Du kan f.eks. sige, at du har gjort selvskade over en periode, men at du gerne vil forsøge at stoppe det nu. Så kan lægen snakke med dig om, hvordan du har det og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du så kan gøre. Lægen kan måske også henvise dig videre til f.eks. en psykolog, hvis I finder ud af, at det er en god idé. Professionel hjælp eksempelvis ved en psykolog, kan også være en god mulighed, for at få noget hjælp. Det kan for eksempel være rart at snakke med en professionel, hvis man kan mærke, at det enten ikke føles naturligt eller rart at snakke med nogen, som man kender, men også bare hvis man føler, at man måske har brug for lidt mere end det. En af fordelene ved professionelle er, at man ikke kender dem privat, og at de ikke ved noget om en på forhånd. På den måde får man derfor mulighed for at fortælle ens historie uden, at man skal være bekymret for den andens reaktion, da det er deres arbejde, de er vant til det, og de er klædt på til at håndtere det.

Du er selvfølgelig også altid hjertelig velkommen i vores 1-1 chat, hvor du kan snakke med en af vores rådgivere. Du kan også læse den her rigtig fine artikel fra Mindhelper, som måske beskriver nogle af de tanker og følelser som du også har, og der står hvad du kan gøre, og den også har nogle videoer, hvor nogle der tidligere har cuttet, fortæller lidt om deres oplevelser. 

Det er som sagt underordnet, hvem du taler med, så længe du får sat ord på dine følelser og tanker. Så får folk omkring dig mulighed for, at give dig den hjælp og støtte du har brug for - det fortjener du! Jeg tror på, at du kan række ud og bede om hjælp, og jeg håber også, at du selv tror på, at det kan lade sig gøre. Held og lykke med det!

De kærligste hilsner fra 

Gro.