Bror i Afghanistan.

brevkassespørgsmål

Bror i Afghanistan.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 15 år som er ved at bryde fuldstændig sammen igen igen. Jeg har en storebror som jeg elsker af hele mit hjerte, ja han er den jeg stoler allermest på & som jeg elsker af hele mit hjerte, men for nogle dage siden rejste han til Afghanistan som soldat og lige siden det har jeg bare ikke været mig selv. Jeg har bare lyst til at sove hele tiden, orker ingenting og jeg taber mig? :'/ Jeg har fået stillet dianosen anoreksi sidste sommer og efter at min storebror er taget afsted har jeg tabt mig to kg. min appetit er fuldstændig forsvundet. Jeg kan ikke koncentrere mig over i skolen, jeg tænker hele tiden på ham. Jeg har en stor smerte indeni mig som jeg bare ikke kan komme af med, kan ikke rigtigt snakke med andre om det specielt ikke mine veninder eller kæreste for jeg ønsker ikke at de skal se mig sådan her? og jeg føler ikke at der er nogen som forstår mig og min smerte? jeg har det som om at jeg har fået stukket en kniv ind i hjertet! :'/ min storebror kommer hjem igen i starten af maj, men skal afsted igen en uge eller to efter hvor han så skal blive der til august? jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. har bare lyst til at sove indtil han kommer hjem igen - hvad skal jeg gøre for at komme lidt ovenpå igen inden jeg kommer til at gøre noget dumt ved mig selv igen? :'/

Svar: 

Kære pige på 15 år.

Det gør mig ondt at læse om din smerte. Jeg kender godt angsten for at miste nogen man elsker. Og det tror jeg at de fleste mennesker gør. For dig er den angst blevet meget konkret nu, hvor din bror er rejst til Afghanistan. Angsten er også meget reel for krig er en farlig arbejdsplads. Nogle soldater vil blive skadet og nogen vil miste livet, men tænk også på at de allerfleste kommer uskadte hjem.
 
Du er lige nu lammet af din angst og smerte og det kan jeg godt forstå, men jeg vil give dig nogle råd som forhåbentlig kan hjælpe dig til at komme videre i dit eget liv på trods af savnet og bekymringerne for din bror.
 
Jeg synes, at du skal fortælle dine nærmeste om de følelser du har, både din kæreste og dine veninder. De kender dig ikke helt, hvis du holder din sorg hemmelig for dem! Og jeg tror gerne at de vil trøste, hjælpe dig og snakke med dig om det. Er der andre af din brors nærmeste som du kan dele sorgen og bekymringerne med? Måske dine forældre eller anden nær familie? Fortæl om dine følelser. Det er vigtigt for dig, at dele det med en voksen.
 
Jeg tænker også på, at du kan være med til at gøre tiden i Afghanistan nemmere for din bror ved for eksempel at skrive til ham om, hvad du laver, og ved at være stolt af at du har en bror der vælger at kæmpe for at andre kan få et bedre liv. Hvis du kan vise din glæde over ham vil det gøre hans hverdage lysere.
 
Mens han er væk er du simpelthen nødt til at vende dig mod andre mennesker og forsøge at have tillid til at også andre vil dig det godt og gerne vil være sammen med dig og have din fortrolighed.
Hvis din anoreksi udvikler sig, må du forsøge at tage hånd om den ved at snakke med dine forældre og søge læge hvis du får brug for behandling. Anoreksien kan blusse op nu hvor du har det svært. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp! 
 
Forsvaret har en hjemmeside, hvor du kan læse om at være pårørende til en udsendt soldat.
Klik her.
De tilbyder også rådgivning.Måske kan du kigge på denne side sammen med dine forældre. Det er dog vigtigt, at du først finder en voksen, som du kan snakke med.
 
Du kan også logge på Chatrådgivningen. Her kan du anonymt chatte med en rådgiver om de spørgsmål og tanker du har. Rådgiveren kan måske også hjælpe dig med at finde den voksne, som du kan snakke med.
Chatten er åben mandag – torsdag kl. 15 – 19.
 
Jeg håber, at du må finde roen i hverdagene og give dig selv nogle gode oplevelser. Så vil tiden hvor din bror er væk føles kortere og savnet vil blive lettere at bære.
 
De bedste ønsker og kærlig hilsen fra
Anne-Marie
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program