Hej Anonym

Jeg synes ikke du skriver rodet, og jeg synes godt jeg kan se ud fra de ting du skriver hvordan alle de her svære ting hænger sammen, og jeg vil meget gerne prøve at komme med mine tanker. 

Ud fra de tanker du har gjort dig om din veninde, kan jeg godt forstå hvis føler dårlig samvittighed. Men jeg tror samtidig at det er vigtigt at du prøver at anskue dine tanker om hende og hendes problemer i forhold til din egen situation. 

Når du ønsker hun bliver rask og ønsker hun skal spise, så tænker jeg at det er fordi du er en rigtig god veninde der er bekymret og gerne vil det bedste for den veninde som du sætter pris på. 
Når du samtidig ønsker at hun bliver rask for at hun ikke kommer så langt ned i vægt som dig...så er det ikke dig der tænker sådan. Det er din spiseforstyrrelse. Den samme spiseforstyrrelse som får dig til at tænke at du ikke er god nok som du er. Den der får dig til at tænke at det er nødvendigt at ændre din vægt for at blive et okay menneske. Det er den der får dig til at tænke at din venindes sejr over anoreksi, samtidig vil være et nederlag for dig. 
Som jeg ser det kommer de tanker der giver dig dårlig samvittighed slet ikke fra dig men fra den psykiske lidelse (bulimi) som bor i dig lige nu. Nøjagtig som alkohol og stoffer kan få et menneske til at gøre og tænke ting de ellers ikke ville, har psykiske lidelser som eksempelvis spiseforstyrrelser samme evne. Derfor synes jeg slet ikke du behøver at have dårlig samvittighed. Måske kan det hjælpe lidt, hvis du prøver at se sådan på det?

I forhold til hvordan du skader dig selv kan jeg godt forstå at du er blevet bange. Som mange andre der skader sig selv tænker jeg at du også gør det for at komme af med noget af den smerte der fylder indeni. Derfor er det selvfølgelig også voldsomt at få at vide at du faktisk er tæt på at skære så dybt så du kommer til at få mén af det resten af livet, for det er ganske sikkert ikke det du ønsker. 
Jeg synes du skal tage lægernes ord meget alvorligt. Hvad end det er indeni dig der gør at du føler trangen til at skade dig selv, så synes jeg det er tydeligt at du har brug for hjælp til at ændre den måde du tænker om dig selv, og de ting du udsætter dig selv for som følge af dine tanker. Du skriver at du er i behandling for bulimi, men ikke rigtig noget om din selvskade. Jeg kan selvfølgelig ikke afgøre det ud fra de ting du skriver, hvordan det hænger sammen for dig,  men generelt tror jeg at spiseforstyrrelser og selvskade udspringer af samme svære tanker om ikke at være god nok...ikke at føle sig elsket. Derfor er det også vigtigt at du ikke kun får hjælp til at kæmpe mod din bulimi, men at der også er nogen der hjælper dig med at finde ud af hvorfor du føler det nødvendigt at skade dig selv. 

Hvis det er medicin du gerne vil læse, håber jeg at det lykkes for dig at komme ind, og jeg tror også sagtens det kan lykkes for dig at gennemføre studiet og blive læge.
Men jeg tror kun det kan lade sig gøre, hvis du får noget hjælp og støtte til at ændre dine tanker og dine handlemønstre. Det kræver energi og overskud at læse på en videregående uddannelse, og jeg synes ikke det lyder til at du har det overskud lige nu. 

Det at du allerede nu er i behandling fortæller mig at du gerne vil ændre dit liv, og at du kæmper for at få det bedre. Hold fast i det. Selvom det kan være uoverskueligt og virke helt umuligt ved jeg at det kan lykkes. Hold fast i håbet...det kan også lykkes for dig. 

Brug de professionelle behandlere der allerede er omkring dig. Fortæl om hvordan du skader dig selv, og fortæl om hvad det er for tanker der hele tiden fylder og gør ondt indeni. Behandlerne kan hjælpe hvis du giver dem lov til at kigge med indeni dig. Det er helt enormt svært at skulle åbne op og gøre sig sårbar ved at fortælle om det der gør ondt inderst inde. Men det er samtidig den hurtigste og sikreste vej til et anderledes og bedre liv.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian