er grædefærdig pga smerter i brysterne

brevkassespørgsmål

er grædefærdig pga smerter i brysterne

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

hej brevkasse føler mig virkelig som en belastning lige nu :( men det er mig der har haft skrevet de andre breve omkring graviditet, og kun mens i 1,5 dag osv. Havde slået alt om graviditet ud af hovedet så det ikke skulle påvirke mig mere :) men så kom smerterne i brysterne. Nu ligger jeg med SÅ ømme bryster !!!!! Sidst min kærste rørte dem kunne jeg skrige og måtte be ham om og fjerne hans hænder :´( de gør bare så ondt og ved ikke hvordan jeg skal sove om natten, vågner SÅ mange gange og skal også op og tisse flere gange:´( er også lidt stresset tror jeg, for bliver ked af det af ingenting :( og føler nogen gange jeg ikke kan få vejret/ bliver forpustet fordi jeg tænker på alt jeg skal nå, eksamener og dagligdagsting. Så her i mit spørgsmål er to ting: hvad skal jeg gøre med de ømme bryster? og min åndenød og pirrelighed er det tegn på stress? Kan faktisk sove konstant :( Håber I kan hjælpe mig, er så ked af det.

Svar: 

Hej igen,

Det er fint at du skriver ind når du nu stadig er nervøs.

Først med hensyn til dine brystsmerter:

Man kan have smerter i brysterne af flere grunde. Oftest ser man det op til en menstruation. Her kan man også være humørsvingende, have ondt i underlivet og være stresset og træt. Det er helt almindeligt og skyldes hormon svingninger i kroppen. Brysterne føles knudrede, tunge og ømme.

Man kan også få ondt i brysterne af andre grunde. Det kan bl.a. være hormonelt hvis man drikker for meget the og kaffe. Det kan være når man er stresset. Det kan være under puberteten når de vokser eller under graviditeten, hvor de skal være klar til at lave mælk.

Når du er 19 år går jeg ud fra at dine bryster langsomt er færdige med at vokse. Hvis du ikke er lige op til en menstruation, så kan det sagtens skyldes at du er stresset for tiden. Med din tidligere tvivl om graviditet i baghovedet kan det selvfølgelig også være en årsag. I så fald skal du tage en graviditets test.

Det vil også være en god ide for dig at lære at undersøge dine bryster. Man skal gøre det én gang i måneden og på det samme tidspunkt i forhold til ens menstruation. Så kan du bedre følge dine brysters udvikling og se hvis de forandrer sig.

Med hensyn til åndenød, pirrelighed og stress.

Ja, hvis du er stresset vil din krop og dit hovedet ikke kunne følge med. Så kan man blive træt, uoplagt og ukoncentreret. Ens venner vil også synes at man er pirrelig og let at provokere.

Det bedste man kan gøre når man er stresset er at tage sin krop seriøst. Du skal rydde op i din kalender og du skal bruge tid på motion, på sund kost og på dig selv. Det er bedst at sove cirka 7½ time hver nat. Hverken mere eller mindre.

Hvis du følger de råd vil dit humør og din krop forhåbentlig blive bedre.

Jeg vil anbefale dig, at slå et skut forbi chatrådgivningen her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en erfaren voksen og måske kunne det være rart for dig at få snakket om det her med at du føler dig pirrelig og stresset.

Venlige hilsner fra Line  

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program