en del problemer - haster lidt :o(

brevkassespørgsmål

en del problemer - haster lidt :o(

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej brevkasse. Har et problem med mine ppiller. Juleaften glemte jeg at starte på mine ppiler efter pause, nytårsaften kastede jeg den op og ugen efter havde jeg en dag med dårlig mave :( det resultere i at jeg i denne uge fik blødninger, først pletblødninger, så næsten alm. blødning, og så lidt plet igen. Har self. haft sex med min faste kærste i hele perioden....og ugen før jeg skulle starte på piller. Har læst indlægssedlen, men trænger alligevel til et råd fra jer :o) Igår torsdag tog jeg sidste pille. Idag er et som om et aftager. Kan det være sandsynligt at blive gravid sådan? hvordan skal jeg forholde mig hvis min mens ikke kommer denne uge? det er vel pga. jeg har haft lidt blødning denne uge (4-5 dage før sidste pille) har jo haft lidt blødning/pletblødning siden weekenden 7-8januar ca.. Mit underliv gør nogen gange ondt, små niv, og er hårdt at mærke på. Mine bryster er tunge og ømme. Ved godt man kan få det af ppiller og ved mens og ægløsning :O) så regner jeg også med det er. næste måned får jeg heldigvis spiral hvis lægen kan sætte den op :O) er jo ung og har ikke født, men håber det lader sig gøre. Det er også min først undersøgelse gynækologisk.....så er spændt og nervøs. Har I nogle gode råd til hvad jeg kan gøre inden for at berolig mig selv lidt? er det ok at drikke en øl eller to først? Så et andet problem. Jeg ahr de sidste dage haft ondt i hovedet (værst om morgene) og ellers kommer det ligepludseligt, fået ture hvor jeg blir svimmel og får dårligere syn og nogle gange som om det sortner lidt. det går over igen. Er begyndt at Tabe mange ting :O( bestik, kopper osv, hvad jeg holder fast i eller skal holde fast i. Sover også dårligt, vågner mange gange og skal tisse, men drikker også en del om aftenen ( vand altså) er så tørstig lige der :o) så nok derfor. Har I en ide til hvad jeg skal gøre?

Svar: 

Hej :-)

Tak for dit brev. Der er jo en del forskellige spørgsmål og jeg vil prøve at besvare det, jeg kan.

Mht. dine p-piller, så er det rigtig fint at du forsøger at få svar i indlægsseclen. Den er netop skrevet som en guide, hvis der er kommet rod i p-pillesystemet. Hvis man glemmer 1 p-pille, men husker at tage den indenfor 12 timer er der som regel ingen problemer. Hvis der går længere tid, er det vigtigt at man tager den når man husker det og at man bruger kondom den næste uge og evt. hele den pakning ud. Det, at du får pletblødning eller menstruation mens du tager p-piller kan have flere grunde. Nogengange er der behov for p-piller med mere hormon i. Men fordi der har været lidt rod i dine p-piller, kan det være derfor du får tidlig menstruation eller pletblødning. 

Jeg kan ikke udelukke ud fra dit brev, at du kan være blevet gravid. Og dine tunge, ømme bryster kan være fordi du skal have menstruation, men de kan også være tegn på graviditet. Jeg vil råde dig til at tage en graviditetstest for at udelukke det. Og mit råd er, at snakke med din kæreste, mor eller en god veninde om det, så du har nogen at dele dine bekymringer med. Du kan også bede om, at få en test lavet hos din egen læge. Hvis du skulle være blevet gravid er det vigtigt at du tager kontakt til din læge.

Det lyder som om det bliver mere trygt for dig at have en spiral. Det er helt normalt, at være nervøs til den første gynækologiske undersøgelse. Jeg vil ikke råde dig til at drikke inden du tager til lægen, men husk endelig at fortælle hos lægen, at det er første gang. En gynækologisk undersøgelse kan være ubehagelig fordi det er en lidt mærkelig situation med fremmede der kigger i underlivet, men det gør ikke særlig ondt. Jeg vil mene det er vigtigt for dig, at du husker at få spurgt lægen, om de ting du bekymrer dig om, og at du bagefter kan huske hvad han/hun fortalte dig. Derfor synes jeg ikke, at alkohol er den rigtige løsning. For nogen er det godt at have en veninde eller mor med første gang. Du kan også læse svaret til "gynækologisk undersøgelse" her i brevkassen, for lidt mere information om selve undersøgelsen.

Du skriver at du har fået mere hovedpine. Dette kan have mange grunde. Hvis du har synsforstyrrelser, som kommer inden hovedpinen kan det være migræne, som er en type af hovedpine. Hvis man har migræne med synsforstyrrelser er p-piller ikke gode for en, så det skal man snakke med sin læge om. Jeg tænker også, at hovedpinen, svimmelheden og de mange ting du taber kunne være et tegn på at du bekymrer dig og tænker en hel del i øjeblikket. Hvis man bliver stresset - og det kan også være følelsesmæssigt stress pga. mange bekymringer, kan man godt få hovedpine, føle sig svimmel og blive lidt distræt. Når man er distræt bliver risikoen for at tabe ting større, fordi man ikke kan koncentrere sig om det man er igang med. Jeg synes, du skal tale med din læge om dine symptomer, så han/hun kan måle dit blodtryk og undersøge dig lidt. 

Det med at sove dårligt kan også komme med bekymringer. Men det kan også være du selv har forklaringen - at du drikker for meget vand for sent om aftenen. Du kan prøve at ændre dette og se om det hjælper. 

Det var et langt svar, som jeg håber du kunne bruge. Jeg vil anbefale dig, at ringe og snakke med din læge om dine symptomer, selvom de ikke lyder farlige.

Held og lykke :-)

De varmeste hilsner

Gry

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program