Problem

brevkassespørgsmål

Problem

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

Hej jeg har et problem med at jeg sveder under hagen.. Det er mega irreterende. Hvad kan det være? Hilsen Bob den fede dreng.

Svar: 

Hej Bob

Jeg kan godt forstå at det er mega irriterende at svede under hagen, det kan føles rigtig ubehageligt. Det er rigtig fint at du spørger ind til hvad det kan være. Jeg prøver at give et svar og et råd, som du måske kan bruge.

Du skriver ikke så meget om dig selv, men du skriver "Hilsen Bob den fede dreng". Hvis du er overvægtig, så er det helt naturligt at svede mere end andre der måske ikke er overvægtige. Men alle mennesker sveder. Man kan svede under armene, der hvor man har hudfolder, under ballerne - ja, faktisk alle steder på kroppen.

Jeg synes du skal prøve at snakke med dine forældre om det her. Det kan være i kan lave en plan om, at du skal prøve at tabe et par kilo, det kan måske hjælpe på sved-problemet under hagen. Eller måske kan du spørge sundhedspejersken på din skole. Du skal snakke med nogen som kan se dig og så kan de hjælpe dig og støtte dig på den måde som er bedst for dig.

Mange tanker

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program