Frygt for gymnastik

brevkassespørgsmål

Frygt for gymnastik

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

Hej brevkasse, jeg skriver fordi jeg har det problem med gymnastiktimerne i skolen. Jeg hader dem virkelig, og jeg er ikke helt sikker på hvorfor. Tiden hvor jeg begynder a blive depri sur og frygter er i sommersæsonen hvor vi er udenfor og bla begynder at træne til idrætsdag. Der løber vi bla meget og dyrker atlatik. Og jeg kan ikke holde bare tanken om at skulle gøre det to gange til (jeg går i 7) engang havde vi 1 mod 1 løbekamp, og jeg hader det, og går at frygter at vi kommer til at lave noget ligende igen og andet her efter sommerferien. Det er ikke fordi jeg er dårlig som sådan eller jo lidt ved atletik. Men det giver mig Lyst til at græde og lyst til at pjække bare ved tanken. Og jeg bliver meget deprimeret. Og det er ikke engang sommerferie endu, men jeg kam virkelig ikke holde taken om det ud. Måske er det koncurencen i det, jeg ved det virkelig ikke men vil du ikke godt hjælpe mig ud af det. Jeg kan ikke holde det ud længere. To skole år til med gymnastik og den Holding jeg har går ikke. Jeg hader det bare!;(

Svar: 

Hej med dig..

Sikke noget øv, alt det her med atletik og gymnastik. Det er bare ikke rart at skulle have nogle timer, som man slet ikke kan lide og jeg kan godt høre på dig, at det du virkelig ikke kan lide det. Faktisk er det så svært, at det giver dig løst til at græde og pjække fra det.

Sådan skal du ikke have det og derfor er det godt at du skriver herind for at få råd og jeg håber du kan bruge noget af det jeg skriver til dig.

Det kan faktisk godt være svært lige at mærke, hvorfor man ikke kan lide nogle ting. Sommetider er det bare en følelse i maven, lidt ligesom du beskriver det. Men maven lyver aldrig, så der er et eller andet som gør, at du ikke kan lide det.

Som du selv skriver det, så kan det være noget med det konkurrence som du bare ikke kan lide. Og det er også helt okay, fordi vi er forskellige og sådan er det. Men måske kan det også være andre ting.

Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor du føler som du gør, men jeg kan fortælle dig at det er okay og at det faktisk er ret almindeligt at nogle unge føler at gymnastik er lidt svært. Det kan være konkurrencen som du skriver, eller måske noget med at man skal vise ting over for andre som man måske ikke lige er så god til, eller måske har man det ikke godt med at skulle vise sin krop frem i idrætstøj, måske er det fordi man skal bade bagefter, eller noget helt andet. Der kan være mange ting.

Det jeg synes du skal gøre er, at snakke med din mor og far om det her. Prøv at fortælle dem lige det du har fortalt til mig, måske vise dem det du har skrevet, fordi du forklare det rigtig godt. Måske kan i sammen komme lidt nærmere en årsag til det.

Bagefter skal i få en snak med idrætslæren, hvor i snakker om hvordan kan i gøre noget, så du bedre kan lide faget.

Du har fat i noget helt rigtigt når du spørger om hjælp. Du ønsker at finde ud af hvorfor det er som det er. Hvis du bare pjækker, så løser det ikke noget. Så du er kommet rigtig godt i gang.

Hvis du har brug for en helt anden voksen, så prøv chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med og måske kunne det også værr rart for dig.

Jeg håber du kan bruge det jeg har skrevet, fordi du skal have det lidt nemmere med idræt..:)

Venligst

Else

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program