Mistede min farmor
brevkassespørgsmål
Mistede min farmor
Hej brevkasse. Jeg mistede min farmor den 27 september sidste år. Hun stod mig meget nær, jeg har aldrig kendt min mor, så min farmor var på en måde både min mor og min farmor. Jeg lavede alt med min farmor, vi tog ud og shoppede, snakkede om alverdens ting, altså bare alt. Jeg vidste godt at hun var meget syg, men jeg havde ikke regnet med at hun ville dø. Hun blev indlagt, og min far og jeg besøgte hende ikke det første stykke tid, da hun ikke var i stand til at kunne snakke pga. medicin og alle de opreationer hun var igennem. Men en dag tog vi op på sygehuset og besøgte hende. Hun lignede slet ikke sig selv, jeg kunne slet ikke klare at se hende sådan, heldigvis kunne hun godt snakke og var noglelunde frisk da vi var der. Nogle dage efter, bliver min far ringet op af min faster, ved en 23 tiden. Jeg vidste med det samme at der var noget galt, når hun ringede så sent. Hun fortalte at min farmor var gået bort. Da jeg fik det af vide, var det som om at alt omkring mig bare stoppede, jeg stivnede fuldstændig, og så begyndte jeg at græde. Selvom det er lang tid siden nu, så går jeg og tænker på hende hver evig eneste dag. Jeg skriver meget om hende, på papir og sådan nogle ting. Men jeg har ikke fået det bedre. Jeg kan sidde og græde lige pludselig. Og det gør jeg ret tit. Jeg har svært ved at snakke om hende hvis der er nogen der spørger ind til hende, og jeg kan heller ikke klare at høre familien snakke om dengang hun levede. Og jeg er desuden også bange for at miste min farfar, han er nemlig også syg, og kan ikke klare at miste ham også. Hvordan kan jeg "komme videre" så jeg ikke bliver så ked af det hver gang? Kan jeg måske have fået en depression pga hendes død, og fordi jeg er bange for at miste min farfar? Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op. Mine veninder og venner, siger at jeg ikke skal tænke på det og komme videre. Men det kan jeg jo ikke, jeg tænker på det hver dag, og græder meget over det. Hilsen J . Ps. Super god brevkasse (:
Svar:
Kære J.
Det gør mig utrolig ondt, at du har mistet din farmor. Det er rigtig svært når man elsker en person, at de pludselig går bort, også selvom man inderst inde ved det, så håber man jo alligevel at miraklet indtræffer og der findes en superkur!!
Når det så er sagt, så vil jeg rose dig - rose dig for, at skrive herinde og fortælle dine inderste tanker, det er super godt gået. Kun ved at åbne op for ens inderste følelser kan man opnå, at få det bedre.
Du er ikke ved at få en depression. Det er ganske naturligt efter man har mistet, at man bliver bange for, at miste alle de andre der er én nær. Man kan sige, at livet har sin naturlige gang, at ens bedsteforældre er dem der går bort først. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke gør ondt. Du er bange for at miste din farfar...........kan jeg godt forstå, men der er ikke noget du kan gøre for at hindre det. Men jeg kan give dig nogle gode råd til hvad du kan gøre!
Da min farfar lå for døden - tog jeg en dag på sygehuset - og tilbragte en hel dag sammen med ham, snakkede og gamle dage, holdt ham i hånden og fik - i mine tanker - sagt en form for farvel. Jeg boede på Sjælland og han lå på sygehuset på Fyn. Så det var ikke lige hver dag jeg kom forbi. Men det var en super fornemmelse bagefter. Ikke da han døde, for der var jeg utrøstelig... men et stykke tid efter, gav det mig en form for ro i mit indre, en god samvittighed, for jeg havde fået fortalt ham, hvor højt jeg elskede ham og hvor meget han betød for mig. Han jokede med, at han stadig ville holde øje med mig og være min skytsengel. Det tror jeg i dag, at han sammen med min lillebror og andre jeg har mistet, holder hånden lidt over mig!!
At græde er en naturlig del af at miste. Du skal blot græde, alt det du kan - få luft for dine tanker og tårer.... At dine venner ikke kan lide det.... på et tidspunkt mister de måske også bedsteforældre....og så vil de forstå dig 100%.
Jeg sender dig mine bedste tanker og ønsket om alt godt fremover i tiden, der kommer.
Æret være din farmors minde.
Charlotte Drue
Relateret indhold
Måder at onanere på
Jeg er en 15 årig dreng der onanere meget men har ikke noget sex legetøj men mangler måder at onanere på!
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Bange for at få den op
Hej brevkasse Jeg sidder her som en 14 Price pige og er bange for at få den op både foran og bag i, mine veninder har prøvet det og det siger det er rart. Men hvis mam får den bag i er jeg vange for at der kommer l… med og hvis jeg får den foran er jeg bange for at jeg er for stram. Har i nogle...
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Eventuelt selvmordsforsøg med panodiler
Hej Brevkasse. Jeg har gået de sidste par dage og tænkt på at tage 10-12 panodiler. Jeg har læst mig til på nettet, at jeg bør søge lægehjælp hurtigst muligt, hvis jeg gør det. Men hvis jeg bliver indlagt til en form for udrensning, så finder mine forældre vel ud af det? Og jeg vil virkelig ikke...
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
