Hvad laver man?

brevkassespørgsmål

Hvad laver man?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hejsa :-) Jeg skal snart være sammen med en pige, som jeg rigtig godt kan lide. Men jeg er lidt nervøs for, om vi kommer til at kede os, og det vil blive akavet. Hvad skal jeg gøre, har i nogle ting?

Svar: 

Hejsa:-)

Det lyder dejligt at du snart skal være sammen med den pige du godt kan lide. Det er jo altid meget spændende, hvis det er første gang i skal ses.

Derfor kan jeg også godt forstå at du kan være nervøs for om det bliver akavet. Når man sådan begynder at ses og hænge ud sammen med den man godt kan lide, så skal man lige vænne sig til hinanden. Der kan være små øjeblikke, hvor i måske ikke siger noget eller kigger væk - men det er helt naturligt. Den akavede følelse kan komme af at man har nogle forventninger eller man prøver at tvinge noget hygge frem på en unaturlig måde. I skal lige se hinanden lidt an først. Jeg har et par ideer til hvad i kan snakke om eller lave, sådan at det er naturligt.

  1. I kan se en film. Snakke om filmen bagefter eller bare om hvilke film/tv-serier i ellers kan lide at se. Så kan man også snakke om musik, høre musik - spørg hende hvad hun kan lide at lytte til og fortæl hvad du synes er fedt. Det er altid en god ide at spørge ind til interesser.
     
  2. I kan også snakke om i skal ud og rejse i sommerferien. I kan fortælle hinanden hvor i har været og hvor i gerne vil hen med jeres familier og hvor i gerne selv vil rejse hen, når i bliver ældre.
     
  3. I kan måske også tage ud og spise pizza eller burger eller hvad i bedst kan lide.
     
  4. Selvom det er sommerferie, så kan man også altid snakke om skolen. Hvilket fag man bedst og mindst kan lide og hvad man går og tænker over at man gerne vil bagefter.

I kan snakke om og gøre rigtig mange ting. Nogle gange skal man lige bryde isen, fordi det kan være lidt svært at starte en samtale. Men det skal nok gå - du skal bare prøve at være dig selv. Du kan evt. ringe til hende inden eller sende en sms og spørge om hun har lyst til at i lejer en film, så kan i mødes i video-biksen og tage det derfra.

Håber du kan bruge mine ideer og held og lykke med det.

Sommerhilsner

Bibi

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program