Psykolog

brevkassespørgsmål

Psykolog

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 18 år, jeg går til psykolog med mit temperament. Og jeg har røget hash næsten hverdag siden jeg var 16, og nu er jeg jo 18 og ryger stadig, men hvis jeg fortæller min psykolog det, hvad sker der så? Og jeg har været skæv et par gange mens jeg har været der, og også hos min nu tidligere sagsbehandler, men de har vist ikke lagt mærke til at mine øjne er røde og synker lidt sammen.

Svar: 

Hej med dig

Jeg synes det er positivt du spørger og at du overvejer at fortælle din psykolog om dit hashmisbrug. For der er ingen tvivl om, at jo mere ærlig du er over for din psykolog, jo mere kan han/hun hjælpe dig.

Jeg kan ikke svare præcist på hvad du psykolog vil sige, fordi det afhænger af de retningslinier eller holdninger din psykolog har. Men jeg tror din psykolog vil snakke med dig om, at det måske ikke ligefrem hjælper at være påvirket, når i skal snakke sammen. Måske vil din psykolog kræve, at du ikke er påvirket når i er sammen.

Lige meget hvad, så synes jeg det er en god ide at få snakket om, fordi hvis du har røget hver dag siden du var 16 år, så kan det godt være, at det er en del af problemet.

Jeg håber du kunne bruge mit lidt korte svar.

Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program