Hej med dig

Lad mig starte med at sige, at jeg synes bestemt ikke, at du hører til på "den lukkede afdeling", fordi du reagerer bare på at det er svært derhjemme lige nu. Og når du skriver herind og beder om hjælp, så er det faktisk et rigtig godt tegn og godt gået...

Jeg kan godt forstår, at du er ked af det og bryder sammen i gråd lige pludselig. Det er bestemt ikke let, når ens mor siger at hun ikke elsker dig og når du bliver kritiseret på din personlighed og udseende af din søster og din mor. Når man får sådan nogle ting at vide, så kan man komme helt til at tvivle på om man er noget værd - og det gør ondt. Og som du skriver, så kan du bryde helt sammen i gråd og det er helt naturligt og forståeligt.

Men du er noget værd, og du er dig selv og skal ikke være ligesom dem - du er guld værd lige som du er og jeg synes ikke det er okay at din familie behandler dig på den måde. Din mor skal faktisk passe på dig og sørge for at du har det trygt og godt, men lige nu lyder det ikke til at hun kan det. Jeg tror faktisk din mor elsker dig, men sommetider kan en mor selv have det så svært inden i, at hun kommer til at såre sine egne børn, selvom hun elsker dem. Og det er ikke okay og det er ikke din skyld.

Du skriver at dolken er blevet din bedste ven og du skærer i dig selv. Du skriver at den forstår din smerte og jeg tror godt jeg ved hvad du mener. Når man skærer i sig selv, så kan det nemlig føles som en forløsning og en hjælp, fordi det fjerne den anden smerte på en måde. Men den fjerne kun smerten i en periode og så kommer den gamle tilbage igen. Det kender du garanteret også.

Derfor er det meget vigtigt at vi finder en anden ven til dig, en ven som også forstår dig, men som også kan snakke med dig og hjælpe dig fremad i dit liv så det bliver lidt sjovere at være dig..

Du skriver også at du tænker på selvmord og sommetider kommer den tanker, fordi det bare er så svært at se nogen anden løsning på det her. Men det er der kære du og det er lige præcis det som den nye ven skal hjælpe dig med at finde frem til.

Du skriver at dine veninder ved det hele, men at du ikke føler du kan komme til dem. Måske tænker du at det er lidt for meget for dem, eller hvordan skal de kunne hjælpe og sådan nogle ting. Først og fremmest synes jeg det er helt kanon at du har fortalt dem om det og det er dejligt at du har 3 gode veninder.

Jeg synes du skal bruge dine veninder til to ting. For det første skal du ud og have det rigtig skægt med dem, fordi når du har det skægt og hygger dig med dem, så får du tilført en masse positiv energi og det kan hjælpe dig videre i livet og give energi til at klare de svære ting. Så fokuser på det..:)

Du kan også sagtens bruge dem til at lytte og bare have nogle gode mennesker aat snakke med. Fortæl dem at det er okay, at de måske ikke lige har løsningen, men at du bare lige har brug for at komme ud med det.

Fordi det er det som veninder kan når man er ung som dig og det er rigtig godt. Men du har også brug for en voksen, fordi en voksen har mere erfaring med livet og kan bedre hjælpe dig med den smerte du har inden i.

Derfor skal du nu tænke dig rigtig godt om og så vælge den voken du bedst kan li. Det kunne godt være en lærer på skolen, en venindes mor eller måske en voksen henne i klubben, hvis du går i sådan en. Hvis den person dit brev til mig og mit svar, fordi på den måde er dte meget nemmere at snakke om bagefter.

Og ja, jeg ved godt at det kan føles ret svært, men du har vist modet og styrken herinde og jeg tror på dig. Jeg tror bådet du kan og jeg tror også du vil opleve at det vil hjælpe og faktisk ikke er så svært, når du lige kommer igang.

Hvis du alligevel hænger fast og ikke rigtig kan få bedt om hjælp i virkeligheden, så synes jeg du skal logge på chatten her i Cybehus, fordi her sidder der også voksne som vil lytte og prøve at hjælpe dig med at finde den voksen som bedst kan hjælpe dig irl.

Jeg håber alt det bedste og husk på, at du er ligesom du skal være..:)

Venlig hilsen

Erroll