det her er en lidt lang historie jeg håber det vil få mine førelser at være bange væk
det her er en lidt lang historie jeg håber det vil få mine førelser at være bange væk
det er er en historie som mig og nogen af mine venner vil dele så jeg skriver den idag vi var i byen og vi havede det sjovt købte slik og sad og spiste det udenfor brugsen vi cyklede hjem og vi føles men vi så en man henne af vejen han havede noget i hånden han løb hen mod os og vi så det var en kniv vi cyklede så hurtigt vi kan og vi slap væk vi ringede til the police og de sagede de vil tjek hele byen men han var der ik jeg håber i lytee det gjor mig afslapede at jeg sige det og dele det jeg håber det vil insparere andre om at vis de ser en mand med noget i hånden og ser det er en kniv og han er i sort eller hvad som helst så løb og ring til the police og inspirere dem med ting så de kan finde ham e fandt aldrig ham der løb efter os han forsvant bare ud af det blå det gjor mig bange gik ikke ud i byen i 6 månder intil jeg manede mig sammen jeg håber bare at mig og mine venner ikke møder noget linene igen vi er bange men det her har trukket mine føelser ud håber i har lyttet til mig
Hej Anton,
Tak for dit brev og tak fordi du delte din historie. Jeg synes det er så godt, at du fortæller historien, og det er virkelig godt, at det har hjulpet dig at skrive herind.
Det lyder til at være en rigtig ubehagelig og skræmmende oplevelse, som du og dine venner har været ude for. I gjorde det helt rigtige ved at skynde jer at cykle væk og ringe til politiet. Det var rigtig godt, at I gjorde politiet opmærksomme på manden, så de har muligheden for at finde ham.
Jeg forstår godt, at det gør dig utryg, at politiet ikke fandt ham. Jeg forstår også godt, at du er bange for at du og dine venner oplever noget lignende igen. Men jeg er rigtig glad for at høre, at du kan gå i byen igen, selvom det er skræmmende. Det er vigtigt, at man ikke lader frygten styre ens liv. Du skal vide, at jeg synes virkelig, at du er sej!
Og hvor er det godt, at du gerne vil inspirere andre til at ringe til politiet, hvis de oplever noget lignende. Det er nemlig det helt rigtige at gøre!
Hvis du stadig føler, at oplevelsen fylder i dine tanker eller hvis du stadig føler dig bange, tror jeg det ville være en rigtig god idé at snakke om det med en voksen som du kender. Det kunne for eksempel være en forældre, en lærer eller et familiemedlem. Ligesom det hjalp dig at skrive historien herind i brevkassen, kunne det også hjælpe dig at sige det højt. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen!
De bedste hilsner og store kram
Fra Karoline