Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hejsa!:-). Der er en dreng, som går en klasse over mig. Jeg kan virkelig godt li ham. Det startede lige så stille med at vi så hinanden på webcam, næsten hver dag. Jeg begyndte at skrive meget med ham, men på et tidspunkt ringede han til mig! Jeg begyndte at gå i klub, og der var han selvfølgelig også. Vi begyndte at snakke rimelig meget sammen. Han skrev faktisk på et tidspunkt at jeg havde vildt flotte øjne, at de var de smukkeste han nogensinde havde set, og han spurgte hele tiden hvad jeg ville sige hvis han spurgte om at komme sammen. Jeg skrev selvfølgelig ja, eller måske. Han spurgte min veninde til råds, han spurgte hende om jeg kunne li ham, om det var rigtigt, og om hvad han skulle gøre, og sådan noget. Lige pludselig kom vi ind på emnet hvem der hader mig, jeg kan ikke huske hvordan, men næsten alle hans venner hader mig, og jeg aner ikke hvorfor, de synes vidst nok jeg er skør, og underlig, og sådan noget. Så derfor ville han godt holde alt hemmeligt, fx når vi var sammen og sådan noget. Til sidst spurgte jeg ham, om han ville være min kæreste, men han sagde han ikke var klar, og at han os havde noget med en anden pige, men han synes jeg var lidt sød. Vi begyndte at kigge meget på hinanden i skolen, men sagde aldrig noget til hinanden. På et tidspunkt fik han en kæreste, jeg blev ret ked af det. Men jeg fik afvide at han havde sagt til hende at han slet ikke kunne li hende, og at det bare var for at have en kæreste. Men nu har de slået op. Vi skrev ikke sammen i rigtig lang tid...................... Men så slog ham og hans kæreste op. Jeg var til halbal, og han kom, han kyssede med en ny pige, jeg blev helt knust. Jeg følte faktisk at han holdte øje med mig, hver gang jeg var i nærheden af ham, kiggede han, men kiggede hurtigt væk, da han så jeg os kiggede på ham. Men da jeg stod uden for med et par veninder, og skulle til at hjem, stod han os udenfor, med alle dem som han gik med. Jeg kiggede lige pludselig om på ham, vi fik øjnkontakt, og han begyndte at kysse hende pigen. Men nu er vi begynt at skrive sammen igen, han ringede faktisk her forleden, og lavede telefon fis med mig, sammen med alle mulige af hans venner. Jeg er meget i tvil, om hvad jeg skal gøre. Hilsen hende de kalder Prinsessé.(-:

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå du er lidt i tvivl om hvad du skal gøre, fordi ham fyren sender lidt forskellige signaler til dig. På den ene side har han sagt du ser sød ud og har øjenkontakt med dig. På den anden side kysser han med andre piger, vil være hemmelige kærester med dig fordi hans venner ikke kender dig så godt og laver teefonfis med dig.

Så det er super godt du spørger om råd og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Når man er forelsket er det sommetider sådan, at man bliver lidt blind, og så kan man slet ikke se hvis den person gør noget som ikke er okay. Jeg synes faktisk ikke at den fyr behandler dig helt okay.

Hvis han gerne vil være kærester med dig og synes du er dejlig, så skal han også behandle dig ordentligt og ikke være bange for hvad hans venner siger. Det vil sige, han skal ikke lave telefonfis med dig, eller kysse andre piger og så skal han være stolt af at have dig som kæreste.

Jeg ved ikke hvad han egentlig føler over for dig og det kan sagtens være at han faktisk helst ville være kærester med dig. Men lige nu kan han åbenbart ikke, fordi det betyder mere for ham hvad hans venner synes, end hvad han selv føler. Og det synes jeg ikke er godt nok for dig.

Derfor synes jeg du skal passe lidt på dig selv, fordi ellers tror jeg han vil såre dig. Jeg synes du har brug for at få en afklaring på hvad han vil. Vil han være kærester med dig, eller vil han ikke? Det synes jeg du skal spørge ham om.

Hvis han vil være kæreste, så skal det ikke være hemmeligt og han skal behandle dig godt. Det synes jeg du skal sige til ham.

Hvis han ikke vil være kærester med dig, så kan du komme videre i dit liv og bruge dine kræfter og din kærlighed på en anden dreng eller på dine veninder i fremtiden.

Så kære du..mærk efter nede i din mave. Synes du det er okay den måde han behandler dig på? Vil du være kæreste med en som ikke tør at vise det for hans venner?

Jeg håber du finder ud af det, fordi du fortjener helt sikkert det bedste :)

Venlig hilsen Jane

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program