Rådgivning til andre

brevkassespørgsmål

Rådgivning til andre

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej cyberhus , jeg vidste ikke hvilket emne jeg skulle vælge da jeg har et specielt ønske. Et ønske om selv at hjælpe andre med min livserfaring . Jeg har gået igennem SÅ meget i mit liv, mine forældre blev skilt da jeg var 4 og snakkede slet ikke sammen , jeg fik min første mobil der og skulle selv tage kontakt til min far, når jeg ville se ham. I år 2002, blev min mor indlagt for første gang (På psykiatisk afd.) jeg blev hentet af mine bedste forældre hvor jeg har boet siden. Min mor har haft ekstremt mange mænd og min far er udviklings hæmmet. Jeg har kæmpet et hårdt liv og skåret i mig selv i en periode, jeg har styr på mit liv og ved hvordan jeg skal komme op når jeg er nede. Min historie vil jeg gerne dele med andre og jeg vil gerne ha at folk skal kunne skrive til mig hvis de oplever noget lignende, er ked af at skulle snakke med kommunen osv. For jeg ved hvor svært det er . Jeg er 17½ år gammel og kunne godt tænke mig at komme ud på folkeskoler hvor jeg ikke er kendt og fortælle min historie .. Dette kræver meget og jeg ved ikke hvor jeg skal begynde og hvilke kontakter jeg skal have fat i.. Kan i hjælpe mig? Mvh. Michelle

Svar: 

Hej Michelle

Hvor er det bare dejligt at høre, at du har fundet en vej fremad, selvom du har haft dit at læmpe med. Jeg kan mærke du har en masse erfaring, en masse lyst til fremtiden og til at hjælpe andre - det er super fedt og godt gået..

Det kan være lidt svært at give dig et præcist svar på dit spørgsmål, men det kan godt lade sig gøre at komme ud på folkeskoler og give andre unge muligheden for at få glæde af dine erfaringer. Cyberhus har en skoletjeneste, men den handler om sikkerhed på nettet og tager ikke unge med ud, så det er nok ikke lige sagen.

Derfor synes jeg først du skal prøve at kontakte din kommune og høre om de har en gruppe der tager ud på skolerne. Du kan også prøve at ringe til et par af de organisationer som arbejder med det som du interesserer dig for. Det kunne være LMS eller Børns vilkår eller en helt anden. Spørg om de har nogle tiltag hvor de besøger skoler og om de har brug for unge mennesker med en masse erfaringer.

Du kan også vælge at møde børn og unge her i Cyberhus og give dem råd og gode ideer til hvordan du kan komme videre. Det kan du gøre her i debatterne, men du kan få din egen blog her, hvor du kan skrive om dine egne erfaringer og på den måde hjælpe. Læs mere her.

Ellers så prøv at logge på chatten en dag, så er der en voksen der vil pørve at hjælpe dig videre..:)

Held og lykke med det hele og godt nytår..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program