Lesbisk og ingen venner ....

brevkassespørgsmål

Lesbisk og ingen venner ....

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus :) Jeg er en 16-årig pige der er lidt ked af det for tiden, fordi at jeg har ingen venner og jeg er lesbisk. Jeg har aldrig haft mange venner, men pludselig nu har jeg ingen venner. Jeg synes det er meget kedeligt at ikke have nogle venner, fordi jeg har ikke noget at lave en normal dag, og keder meg meget. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, nu jeg har mistet alle mine venner. En af dem har disset mig for sin kæreste, og det var så min bedste veninde. Og det andet problem er at jeg lesbisk, og ingen ved det. Jeg har to søstre som jeg stoler på, og de er de eneste jeg stoler på, men jeg gider ikke at fortælle dem det. Jeg klarer næsten ikke at holde det inde i mig mere, fordi at hvis jeg ser en pige som jeg synes er lækker, så kan jeg ikke sige det, men jeg får sommerfugle i maven. Og grunden til at jeg ikke gider fortælle mine søstre om det, er også det at de har begge noget imod homoseksuelle, og ja... Det største problem er at jeg er begyndt at få følelser for en pige der går i min skole, hun er et år ældre end mig, og jeg ser hende hver dag. Jeg har også hørt lidt om at den pige er homo, og hun er også meget drenget. Men jeg kan ikke fortælle hende det, havd skal jeg gøre?

Svar: 

Hej

Jeg kan godt forstå det er ensomt for dig at du ikke synes du har venner og at du ikke føler du kan dele hemmeligheden om at du er lesbisk med nogen.

Jeg ved jo ikke hvorfor vennerne ikke er der længere, men kan det mon skyldes at du er blevet lidt mere indelukket - måske fordi du bærer på så stor en hemmelighed ?? Bare et
gæt !

Jeg er glad for at høre at du stoler på dine to søstre, selvom det selvfølgelig ikke er rart at du ikke mener de kan acceptere homoseksuelle - men jeg tænker lige : kender de overhovedet nogen homoseksuelle ?? Nå ja,-  de kender i hvert fald èn ( de ved det bare ikke ) som de rigtig godt kan lide - nemlig dig :) .

Tit så er det jo sådan med os mennesker at vi nogle gange tror at vi ikke kan lide noget bestemt, udelukkende fordi det er anderledes og fremmed for os - f.eks dèt at være homoseksuel hvis man selv er hetero. Men HELDIGVIS er der masser af eksempler på at hvis vi så bliver præsenteret for dette "nye" på en god måde - jamen så viser det sig at vi faktisk slet ikke har noget problem med det. Men det kan selvfølgelig sagtens tage lidt tid at vænne sig til noget "nyt". Her tænker jeg selvfølgelig specielt på dine søstre (ved ikke hvad du ellers har af familie ), som jo allerede elsker dig som person.

Jeg synes ikke at du skal gå og bære på denne hemmelighed længere, for det lyder som du spænder ben for dig selv med det. Har du søgt rådgivning hos landsforeningen for bøsser og lesbiske (LGBT) ??. Ellers synes jeg du skal gøre det. De har også en skriftlig rådgivning hvis man foretrækker det. www.lbk.dk . Der er masser af andre i samme situation som dig, som de er vant til at hjælpe på vej. Så måske skal du starte dèr ? og så synes jeg helt sikkert du skal tænke på at åbne op for at du er lesbisk, for det lyder ikke som du er i tvivl - så du skal lære at leve og fungere med det - og det kan altså også sagtens  lade sig gøre.

Nu ved jeg jo ikke hvad du synes om Sarah fra X-factor ?? ( i er jo jævnaldrende ) - men man må da sige om hende, at hendes åbenhed omkring hendes seksualitet, har åbnet veje og  muligheder for hende og en respekt for dèn hun er, selvom (som hun har fortalt på tv) at det var pokkers svært at springe ud.

Med hensyn til den pige du har fået følelser for, så prøv da at søge noget øjenkontakt med hende. Hvis det virker som om der er interesse, så fortsæt evt med det hver dag i et stykke tid og se hvordan hun reagerer... viser hun interesse for at snakke ?? For selvom du skulle ligge inde med "bevis" for at hun er homo - så er hun jo stadig nødt til at være interesseret i lige netop dig, hvis det skal blive til noget.

Jeg håber inderligt du tager "skeen i hånden" og står ved hvem du er. Du vil helt sikkert møde folk på din vej som vil rynke på næsen af dig - men sådan vil det gå uanset om det er pga homoseksualitet eller noget helt andet, - det kan ikke undgås :) . Så go for it...

Rigtig meget held og lykke til dig

Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program