Kære Dig,

Først vil jeg da lige sige tillykke med at du er startet på gymnasiet! - selvom du synes det er hårdt.

Jeg forstår godt at du synes at det er rigtig hårdt at du ikke har nogen at snakke i dybden med, og at du ikke føler dig tryg ved de andre i klassen og ved pigerne. Og JA - det er helt normalt at du har det sådan! Du kender dem jo slet ikke endnu, og de kender ikke dig. Faktisk føler langt de fleste det nøjagtig sådan som du har beskrevet, når de lige starter i gymnasiet.

Som du også skriver, så har man så mange forventninger til gymnasiet. Man hører netop altid at det bliver de bedste tre år af ens liv, og at man får venner for livet. Og man glæder sig til det hele. Men det ER bare hårdt og svært at starte et helt nyt sted, hvor man slet ikke kender nogen. Og det tager tid, at lære de andre piger og klassen at kende. Jeg tror at langt de fleste af pigerne i din nye klasse har det nøjagtig ligesom dig – du kan bare ikke se det på dem, fordi du ikke kender dem. Ligesom de ikke kan se det på dig. Du er så bare en af dem der rent faktisk tør indrømme det, hvilket jeg synes er ret sejt.

Du skriver selv, at du allerede snakker okay godt med to at pigerne i klassen. Og det er jo sådan det starter - I skal lære hinanden lige så stille at kende, og så bliver i også trygge ved hinanden. Det har sikkert allerede forandret siden du skrev dit spørgsmål, og måske er du allerede blevet lidt tættere med de to piger? eller måske er du nu igang med at lære nogle helt andre at kende? Du fortæller også, at du er en åben, glad og smilende pige, så jeg er sikker på at du nok skal få dig nogle gode veninder i din nye klasse, og nogle gode gymnasieår. Du skal bare lige give det hele en chance. 

Håber du kan bruge mit svar. Og du er altid velkommen til at skrive til os igen. 

Mange tanker fra Helle.