Mig der skrev blødning en uge efter mens - håber på hurtigt svar
Mig der skrev blødning en uge efter mens - håber på hurtigt svar
Hej Igen brevkasse. Jeg skrev jo at jeg havde en blødning en uge efter afsluttet mens, og havde missede nogen ppiller. Den blødning ( som ikke var så kraftig som normal mens) varede 3 dage - og var sådan lidt on/off hvis I forstår. Ikke konstant. og så var den pludselig væk som en sky for solen :O hmm. Og ja havde jo næsten lige haft mens, og kun nået at tage 3 ppiller i første uge ( ikke 3 i streg - de var lidt spredt over den uge). Her de sidste par dage har jeg haft utrolig kvalme indimellem, især ved sex. Under sex blir jeg også lidt svimmel og får ondt i underlivet hvis det er lidt ofr voldsomt. Har ikke testet endnu, da jeg ikke vil teste for tidligt mod graviditet. Men er sikker på at kvalmen ikke er noge tjeg bilder mig ind denne gang, da jeg slet ikke tænker graviditet ind i billedet- har jo før glemt ppiller i start at cyklus uden nogen skade er sket. Håber I kan vurdere mit spørgsmål her, og lgei giv en melding tilbage om I stadig mener jeg skal teste - skal tage den sidste ppille i aften( søndag).
Hej igen.
Tak for dit spørgsmål. Det er godt, du skriver herind, når du stadig er i tvivl om hvad du skal gøre.
Ja, jeg mener stadig, at det er en god idé at teste for graviditet. Selvom du tidligere har glemt p-piller og ikke er blevet gravid, kan du godt være blevet gravid, når du har glemt dem denne gang. Hvis testen siger, at du ikke er gravid, kan du tage testen igen om en uge. Så skulle den i hvert fald være sikker. Jeg synes også stadig, at du skal tage en snak med din læge om hvilken form for prævention, der passer bedst til dig.
Det lyder som om, du ikke altid får taget p-pillerne, og din læge kan hjælpe dig med at finde en anden præventionsform end p-piller, så du ikke skal huske at tage dem hver dag. Det er rigtig vigtigt, at du får en form for prævention, som beskytter dig mod graviditet. Prøv for eksempel at tale med din læge om p-ring. Det er en ring, man sætter op i skeden, lige som en tampon, og så skal den sidde der i 3 uger.
Så tager man den ud og får sin menstruation efter nogle dage, og efter en uge sætter man en ny ring op. Man kan bestille en påmindelses-sms, så man husker at tage den ud og sætte den op på de rigtige tidspunkter. Jeg synes også, du skal sige til dig læge, at det gør ondt i underlivet under sex.
Mange hilsner
Christine