Videreuddannelse og karakter
Videreuddannelse og karakter
Hej, jeg har nogle spørgsmål om videreuddannelse og de karakterer der kræves. Jeg er student og går i 2.g, jeg har 8,5 i gennemsnit, men forventer at gå højt op i karakter når de næste karakterer kommer. Midt problem er, at jeg vil gerne blive læge og ved ikke om jeg har chance for at blive det med de karakterer jeg har, Jeg vil gerne vide om jeg kan blive læge med 8,5 i gennemsnit eller måske med ca. 9,2 i gennemsnit, og om jeg kan det, hvor skal jeg så tage medicinuddannelsen?
Hej dreng på 18 år
Tusind tak for din mail.
Jeg har undersøgt adgangskvotienterne til medicin fra 2011, og i Aarhus, som i 2011 havde det laveste adgangskrav på medicin, skal du have 10,1 for at blive optaget gennem kvote 1.
Hvis dit gennemsnit kommer til at ligge tæt på det krævede, har du mulighed for at søge en stand-by plads. På medicin i Aarhus i 2011 lå dette gennemsnit på 9,8.
Du kan læse mere om stand-by plads på følgende link:
Hvis dit gennemsnit ikke når de højder i løbet af 3.g, har du mulighed for at søge ind gennem kvote 2. Du skal undersøge universitetets kvote 2 kriterier ved at kontakte det enkelte universitet. Du kan læse medicin på Københavns universitet, Aarhus universitet, Syddansk universitet og på Aalborg universitet.
Du kan læse mere om medicin, uddannelsens indhold, optagelseskrav mm. på følgende link:
Held og lykke med fremtiden.
Venlig hilsen Tina