selvskade

brevkassespørgsmål

selvskade

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 2 uger siden

Hej. Jeg er en pige på 14, som har, stadig er ved at gå igennem hårde ting. Jeg er ofte deprimeret, og har selvmordstanker. Jeg skar i mig selv første gang da jeg var 9, men har gjort det fast siden starten af 2009. min far er alkoholiker og han plejede at slå mig. jeg har Ikke set ham i 3 år. Jeg kan ikke stoppe med at gøre skade på migselv. Nogle gang slår jeg migselv Så hårdt at jeg bløder. Er der afvænningsklinikker i Danmark?? Anonym.

Svar: 

Hej Anonym

Det må være nogle rigtig svære tanker og følelser du går med siden du ofte har selvmordstanker og føler det er nødvendigt at skade dig selv. 

Jeg kan godt forstå du gerne vil prøve at stoppe med at skade dig selv, og at søge hjælp er jeg sikker på er den helt rigtige måde. 
Der findes mange forskellige muligheder for hjælp til at stoppe selvskade. Det kan være alt fra at gå til samtale hos en psykolog, til at være indlagt på en ungdomspsykiatrisk afdeling. 

Lige meget hvilken form for hjælp du skal have er det gennem din egen læge at du kommer igang. Lægen kan henvise dig videre til professionelle der ved meget mere om hvad det er der gør at du skader dig selv, og hvad du kan gøre for at stoppe. 

Jeg ved det kan være svært at skulle kontakte sin læge og fortælle om de her ting. Det er ikke sjovt at skulle åbne sig og vise hvor ked af det og sårbar man i virkeligheden er. Men du har allerede taget et stort skridt ved at skrive og spørge her på cyberhus.dk, og jeg tror på at du også kan tage det næste og kontakte din læge. 
Hvis du vil føle dig mere tryg ved det kunne du tage din mor eller en anden voksen som du er tryg ved med til lægen. Det kan være rart med lidt støtte.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program