Kære fortvivlet pige
Tak for dit brev, det er rigtig flot du spørger om hjælp.

Når du skriver, du ikke kan håndtere den psykiske smerte og du derfor vælger skære i dig selv, så du kan se den fysiske smerte. Så forstår jeg det sådan, du er bevidst om hvorfor du skære i dig selv, men ikke ved hvordan du kan holde op igen.

Måske fordi det er blevet din måde at håndtere dine følelser på. Ved at skrive herind, har du taget det første skridt og åbnet op for, hvorfor du skære i dig selv. jeg syntes det er vigtigt du får snakket med nogen, som kan hjælpe dig og give dig råd til hvordan du kan lære at forholde dig til dine følelser, uden du får behov for, at skære i dig selv. Du kan snakke med din læge som eventuel vil kunne henvise dig til en psykolog. Jeg tror det er den bedste måde du kan stoppe det på, da psykologer har stor erfaring med cutting. en psykolog vil lade dig fortælle om de ting du vil snakke om og i dit tempo, så du kan føle dig tryg. 

Samtidig vil jeg forslår, du prøver fortælle hvordan du har det og du skære i dig selv til en du har tillid til og som du har det godt at snakke med. Ved at snakke om sine følelser, opstår der ofte muligheder og løsninger på problemer undervejs.

du kunne prøve at skrive dine tanker ned hver gang du føler trang til at skære i dig selv. Måske det vil hjælpe dig med hvorfor du gør det og på sigt hjælpe dig til at handle på dine følelser i stedet. 

Jeg håber det var et svar du kunne bruge.
Mange hilsner 
Maria