Forvirret, fortabt og alene.
brevkassespørgsmål
Forvirret, fortabt og alene.
Hej. Jeg er en pige på 17 år som bor sammen med min mor, stedfar, min stedsøster og min storebror. I den seneste tid har jeg gået og tænkt over, hvordan det ville være hvis jeg ikke var hjemme. Min bror og jeg skændes altid, om ingenting for det meste. Der er intet min familie kan gøre, føler ikke rigtig de forstår mine problemer, og hvordan jeg har det. Har tit prøvet at fortælle min mor omkring alt det jeg har indeni, alt det jeg går og roder med, men det er som om hun ikke lytter. - Er der noget jeg kan gøre, for at hun lytter til mig? For det andet, så kan jeg holde til det mere. Altså, alt det med at min bror og jeg skændes. Det tager på mine kræfter, og tror også jeg er begyndt at få en depression. Jeg spiser intet, orker ikke at tage i skole og sover dagen lang. Jeg er faktisk begyndt at miste mit liv. Har i nogle råd til hvad jeg kan gøre? Hilsen, mig.
Svar:
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå du ikke synes det ikke er så fedt at skændes med din bror og at det kan være lidt svært, hvis ikke du føler din mor lytter dig når du prøver, at fortælle om de ting der gør ondt indeni.
Når du kan mærke at du ikke orker at tage i skole og bliver mere træt, så kunne det godt tyde på, at noget ikke er som det skal være. Jeg kan godt forstille mig at du kan begynde at få det sådan, hvis du synes det er svært derhjemme eller du føler der er ting der roder rundt inden dig. Det er nemlig ikke så nemt at overskue andre ting, hvis det gør ondt indeni.
Det er lidt svært for mig at sige, hvad der skal til for at din mor vil lytte mere til dig. Men måske kunne det hjælpe, hvis I aftaler en eftermiddag eller aften på forhånd, hvor I skal snakke sammen. Du kan prøve at fortælle hende, at du gerne vil snakke med hende om nogle ting og så kan I sætte tid af til det, så der bliver god tid til at snakke. Hvis I gør det sådan, så kan det være at hun er bedre til at lytte. Jeg synes i hvert fald det er rigtig godt at du prøver at snakke med din mor om de tanker du har og hvordan du har det med din bror.
Hvis det er svært for dig at komme til at snakke med mor, så kan det også være en mulighed for dig, at komme til at snakke med en skolepsykolog. Nu ved jeg ikke om der er sådan en på din skole, men hvis der er, så synes jeg også det kunne være rigtig godt for dig, at komme til at snakke med sådan en. Her du fortælle om dine tanker og få hjælp til hvad du skal gøre.
En sidste mulighed er også, at du prøver chatten her i Cyberhus. Her kan du helt anonymt snakke med voksen der gerne vil lytte og snakke med dig. Her kan du også få hjælp og vejledning til, hvad du kan gøre.
Jeg håber du har mod på at få snakket med voksen om dine tanker. Det synes jeg kunne være godt. Det er ikke meningen at du skal være ked af livet. Det skulle helst være sådan at du har lyst til livet.
Mange tanker og hilsner fra Sine
Relateret indhold
Laveste selvværd
Hej til jer der læser dette.
Håber i kan hjælpe mig med mit problem.
Jeg har SYYYGT dårligt selvværd/selvtillid.
Når jeg ser mig selv i i kamera/spejl,, tænker jeg bare hvordan man kan være så ubeskrivelig grim?!? Min næse er så stor, mine tænder er sygt grimme og min mund...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
2
Ved ikke hvad jeg skal gøre.
Det er sådan at min mor og hendes kæreste overvejer at flytte sammen, hvilket jeg først fik at vide her i formiddags. Mine forældre holdt op med at bo sammen, her for 2-3 år siden, og det var min mor der flyttede ud. Jeg bor i en lille by, hvor der er cirka 1 km mellem mine hjem. Jeg skiftes...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Lukket ude af fællesskabet
Jeg er en pige på 20 år, som til dagligt bor i et bofællesskab. Problemet er, at jeg altid har haft det svært socialt pga. min autisme. Det er meget svært for mig, at få venner og har kun haft få gennem hele mit liv. Jeg har dog fået én ven, som er en fyr, og ham snakker jeg lidt med. Jeg har...
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
