Bort adoption

brevkassespørgsmål

Bort adoption

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Heya. Jeg ville gerne vide om at jeg kan sende en forspørgelse til kommunen om at jeg gerne ville bortadopteres?

Svar: 

Hej med dig og velkommen til cyberhus.

Jeg vil starte med at sige, at du må have gjort dig nogle tanker, omkring det at bo et andet sted. Mange unge har ofte skænderier med deres forældre, og det er helt normalt. Men det kan alligevel få en til at ønske at man havde andre forældre. Det er ikke sikkert det løser noget at flytte. Men hvis problemerne er så alvorlige at det kræver kommunen blander sig ja så skal der gøres noget for at hjælpe dig så du kan få det godt.

Jeg tænker på om du kan starte med at prøve at snakke med dine forældre. De er de nærmeste til at passe på dig, og jeg tror de ønsker at se dig glad. Hvis du fortæller dem hvad du tænker og føler, så får de en chance for at vide hvordan du har det og måske hjælpe dig. Hvis du syntes det er alt for svært eller du slet ikke kan snakke med dine forældre, syntes jeg at du skal tage en snak med trivselspersonen eller en lærer som er ansat på din skole. Det kunne også være en pædagog i din klub. Vedkomne er der netop for at sørge for at du trives, og har en at snakke med, og vedkomne har muligheder for at finde frem til den rigtige hjælp, sammen med dig.

Du har som alle andre mennesker, en sagsbehandler ved kommunen. Du kan sammen med en voksen ringe til kommunen for at få at vide hvem det er. Herefter kan du få et møde hvor du fortæller hvad du går rundt med af problemer og ønsker. Jeg vil anbefale du tager en med, det kunne være en anden voksen i familien du stoler på, men det kan også være trivselspersonen, som tager med. Du skal ikke stå alene med dine problemer.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen til at skrive igen, og fortælle lidt mere om hvad du går og tumler med.

Kram fra Isabella

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program