Er jeg bare helt forkert?

brevkassespørgsmål

Er jeg bare helt forkert?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

hejsa. Jeg er en pige på 15 & aner slet ikke hvad jeg skal gøre.. så nu prøver jeg at skrive herinde. :s Jeg er smilende, for det meste glad, mangler intet! Men alligevel føler jeg mig tom.. er så usikker, er så.. ja, hvad er jeg egentlig? -jeg har gode perioder og dårlige perioder.. lige nu er jeg i en dårlig, og det skiftede bare så hurtigt! har det faktisk godt med mig selv når jeg ikke ved hvad jeg vejer, men bare bruger spejlet, for så ser jeg slank ud.. men var på sygehuset idag & blev vejet & målt.. 55,4 kg fordelt på 159 kg. Det er virkelig meget!? min veninde er lige så høj som mig men hun ser så... buttet ud? & hun vejer kun 53, så forstår det slet ikke :( -jeg løber meget, tæller kalorier & så er jeg tidligere anorektiker.. kom rigtigt langt ned i vægt! alt for langt.. & det er jeg helt ude af nu.. men vil ikke ha' at det kommer igen! det er det sidste jeg vil have. men tankerne er allerede godt på vej tilbage.... jeg lyver en del og aner ikke hvorfor.. vel for at bare få lidt opmærksomhed.. måske et kram? :/ -føler mig så.. forkert! for er så anderledes! føler at jeg dummer mig så tit.. føler at mit tøj ikke er så flot som alle andres, føler mit hår er langt fra lige så flot som alle andres, men hvorfor føler jeg det!? jeg kan ikke forklare hvordan jeg føler.. & hvorfor skriver jeg egentligt herind?! ..hvad er der galt med mig? -er meget asocial! og har det egentligt bedst alene.. :s ved ikke hvad jeg forventer at få som svar & aner ikke engang selv hvad i skal svare på.. vil bare så gerne ha hjælp! :( -Mille...

Svar: 

Hej Mille

Tak for dit brev

Du spørger hvad der er galt med dig og min første indskydelse er at der er ikke en pind galt med dig :) .Det er helt normalt at være usikker på sig selv når man er ung og det er alle dine veninder helt sikkert også. Måske er de det ikke lige på samme måde som dig men så på en anden måde ... og nogen er bedre til at "skjule" det end andre, fordi som du siger kan man sagtens give udtryk for udadtil at man er glad og har "styr" på det hele. - Og det er fordi man som ung sammenligner sig selv utrolig meget med andre og spejler sig i hvad de andre gør og hvordan de ser ud. Det er ærgerligt når det tager overhånd, fordi det gør at man kan glemme at sætte pris på det menneske man i virkeligheden SELV er og derfor er det nemt at komme til at føle sig forkert og "anderledes" - desværre !

Men en ung pige skal helst have lidt fedtdepoter på kroppen for at kroppen har noget brændstof at udvikle sig ud fra (dvs det er IKKE sundt at være for tynd). For sjov kalder man det "hvalpefedt" fordi det forsvinder af sig selv med alderen imens du vokser, hvis du ellers søger for at holde dig i en fornuftig form fysisk og kostmæssigt (men selvfølgelig uden at overdrive det ) .

Men du kan ikke sammenligne din vægt med din venindes vægt, fordi i forskelligt bygget i knoglestruktur og muskelmæssigt selvom i er nogen lunde lige høje.

Du er tidligere anorektiker som du skriver og derfor skal du passe på. Du fortæller også at der er signaler fra den tid som begynder at melde sig igen....

Hvis du har det godt med dig selv når du ikke vejer dig, så kyl den vægt af h...... til . Du har ikke noget at bruge den til !! og med den vægt og højde du beskriver dig selv med, så har du ikke nogen god grund til at tabe dig - uanset hvordan din veninde og alle de andre ser ud :)

Jeg tror at i takt med at du finder mere fred med dig SELV og dit udseende, så vil det aftage med at du lyver for at få opmærksomhed/kram, fordi du kommer til at føle dig bedre til rette og mere "rigtig". Du vil også få mere overskud og mere lyst til at være sammen med andre - så du skal lære at tro mere på dig selv og at du er god nok, så kommer resten.

Hvis du synes det er helt umuligt at komme videre med på egen hånd, så skal du selvfølgelig have hjælp til det. Jeg foreslår at du logger ind på chatten hvis vi skal hjælpe dig med at finde det rigtige sted at søge hjælp, hvis du får brug for det.

Kh Denise  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program