arh

brevkassespørgsmål

arh

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Jeg får ondt forneden når jeg har mesntratoin (ikke krampe...men helt forneden)....hvordan kan det være? og er det kun mig der har det sån?

Svar: 

Kære Dig!

Det lyder som om du har ondt nede ved din skede og dit kønsben. Det kan være ret svært helt at beskrive hvor smerterne er henne, når de kommer fra underlivet!

De fleste unge piger har ondt når de begynder at få de første menstruationer og i et godt stykke tid efter. Som regel har man ondt fra omkring 1 dag før man begynder at bløde og nogle dage hvor man bløder samtidig. For nogle mærkes smerterne som kramper i underlivet, for andre mærkes det som om noget trækker nedad og andre har ondt i lænden. Der er altså mange måder at have ondt på når man har sin mestruation.

Den type menstruationssmerter man får lige når man er begyndt på menstruationer kan være ret kraftige, men for de fleste bliver det bedre gang for gang. Det er som om kroppen lige skal vende sig til at der sker en masse nye ting. Med et fint ord kaldes det for Dysmenoré. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor nogle for ondt og andre ikke gør, men nogle læger mener at smerterne kommer fordi livmoderen, for at få blodet ud, står og trækker sig sammen igen og igen.

Det er ikke farligt, men en naturlig del af det at have menstruationer. For nogle bliver det dog så  ubehageligt at de har brug for medicin til at behandle smerterne. Hvis du har det skidt med dine menstruationer eller smerter synes jeg det er en god ide at du taler med din mor eller din læge om det. Det kan være rart at have nogen at snakke med om den slags!

Mange Varme Hilsner

Anita

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program