Langsom pubertet

brevkassespørgsmål

Langsom pubertet

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej. Er en dreng på 14 år der har nogle spørgsmål. For det første er min penis ret lille. Den er 3-4 cm. I slap, og omkring 6 cm. I stiv, og det synes jeg er meget lille. Jeg er så småt kommet i puberteten. Kan det have noget at gøre med at jeg er tynd? Jeg er omkring 167, og vejer 45 kg. jeg spiser ret meget, så jeg kan ikke forstå jeg er tynd? Håber i kan hjælpe mig.

Svar: 

Hej

Det er rigtigt godt at du skriver og spørger om det, og jeg kan godt forstå din bekymring over din penis og din pubertet. Så her er lidt pubertets-info til dig.

Nu skriver du at du er 14 år og at du undre dig over at din penis er 3-4 cm i slap tilstand og at du føler dig tynd. Jeg kan berolige dig og sige at din størrelse er helt normal for din alder.

Men hvorfor har du en normal størrelse?

Fordi du er 14 år og er lige kommet i puberteten. Puberteten starter hos drenge omkring 13-14 år og slutter igen når du er omkring 18-20 år. I den tid du er i puberteten vil din krop vokse - altså både arme, ben, fødder osv - For mange drenge bliver højden det første som vokser, du er jo trods alt 167 cm høj, og sidst i puberteten vokser vi i bredden.

Det der sker for din krop, altså at du vokser, det vil også ske for din penis. Din krop vokser igennem puberteten og det vil din penis helt automatisk også gøre. Så giv den et par år til at vokse og tag den med ro.

Du skriver at du spiser godt, og det er RIGTIGT godt for din krop, specielt når du er i puberteten. Din krop har brug for sund kost så den netop kan vokse. Så det bedste råd jeg kan give i forhold til din penis er - spis sundt og til du er mæt. Så har din krop den nødvendige energi til at vokse. Og hvis du har et problem med at du ikke kan tage på og veje mere, så er træning af muskler en rigtig god måde at tage vægt på. Muskler vejer mere end fedt, og træning er med til at styrke musklerne i din vokseproces.

Jeg håber at du kunne bruge mit svar.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program