sukkersyge

brevkassespørgsmål

sukkersyge

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

hey jeg har tænkt på om jeg har sukkersyge eller en eller anden sygdom. jeg er meget tørstiger end jeg har været og jeg tisser mere end normal jeg spiser ikke nær så meget og har tabt mig lidt. jeg bliver meget tit svimmel. kan det være sukkersyge eller en eller anden sygdom. jeg bor i plejefamilie og er bange for at sige det jeg føler mig nemlig ikke spor knyttet til dem så hvis det er det er der så ikke en anden måde at få behandling på? eller bar efå det tjekket hvis det tyder på sukkersyge eller noget andet?

Svar: 

Hej med dig

Det er super godt, at du er opmærksom på din krop og dine vaner, så du kan gøre noget ved det eller så du undgår at det udvikler sig for meget.

Det er faktisk ret nemt at få tjekket om man har sukkersyge. Og med det du skriver, synes jeg da det er en god idé, at I snakker med din læge. Hvis man skal tjekkes for sukkersyge vil lægen tage en blodprøve, det kan i fingeren eller i albuebøjningen. Nogle gange vil lægen også gerne have en urinprøve.

Jeg kan godt se, at det kan være lidt svært for dig at fortælle det til din plejefamilie, men det er vigtigt, at du gør det. Din plejefamilie er til for at støtte og hjælpe dig, så jeg er sikker på, at de rigtig gerne vil vide, hvis du går og har nogle problemer, eller noget der bekymrer dig.

Mange hilsner fra Kathrine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program