Hej med dig...

Jeg synes det er godt du undersøger dine muligheder, bårde dine egne og din søsters, fordi selvom du ikke præcist skriver hvorfor det ikke er så rart derhjemme, så kan jeg godt mærke at det fylder meget.

Så lad os starte med det som loven siger og så bagefter har jeg nogle andre tanker, som du måske også kan bruge.

I loven står der, at det er ens forældre eller dem som har forældremyndigheden, som bestemmer rigtig mange ting, indtil du bliver 18 år. Så bliver man nemlig myndig og bestemmer selv. Det betyder også, at det er dine forældre der bestemmer om du må flytte eller ej, når du er under 18 år.

Men der står også noget andet... der står også at dine forældre skal passe på dig, støtte dig og sørge for at du har en tryg og sund barndom. Og hvis nogle forældre ikke gør det, så går kommunen ind og kigger på om de skal hjælpe til og måske finde et andet sted for barnet at bo.

På den måde, så har du nu nogle rettigheder som din mor og far skal leve op til, og hvis de ikke kan det, så skal din kommune hjælpe dig.

Nu skriver du ikke på hvilken måde du mener, at du og din søster ikke bliver behandlet ok derhjemme, så jeg kan ikke fortælle dig præcist om du vil kunne få lov til at komme væk hjemmefra og om din søster kan komme med. Så det synes jeg du skal undersøge det lidt mere, og her er der et par muligheder.

Den mest præcise måde at få det at vide er, at ringe til din kommune. Ring og sig du har brug for at snakke med en sagsbehandler og så fortæl om din situation og spørge om hvilke muligheder du og din søster har. Så vil socialrådgiveren forklare det for dig.

De fleste kommune har en anonym rådgivning til børn og unge, og det var også en mulighed, hvis du synes det andet virker lidt meget. Du kan enten prøve at finde nummeret på kommunens hjemmeside eller bare ringe til kommunen og bede om at få nummeret. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men bare som eksempel, så kan du se ungerådgivningen i Århus kommune her.

Og så lige den sidste mulighed, som er at kigge forbi chatten her i Cyberhus. Her kan du sætte lidt flere ord på hvordan det er derhjemme og så kan rådgiveren måske fortælle lidt mere om hvilke muligheder der er. De kan også hjælpe med at finde det nummer til kommunen og undersøge om der er en anonym rådgivning til børn og unge.

Det var sådan det praktiske og så lige noget andet...

Som jeg skrev før, så fortæller du ikke så meget om hvad der sker derhjemme, men der er jo en grund til at du skriver de ting du gør. Når man er 16 år og har en lillesøster, så kan du nemt føle et ansvar for din lillesøster og det er både naturligt og viser at du er en kærlig og omsorgsfuld søster. Men det er også et stort ansvar at stå med alene og du er lidt for ung til at stå med det ansvar.

Derfor synes jeg det kunne være rart for dig, at have en voksen som kan støtte dig i alt det her og som kan tage noget af ansvaret af dine skuldre. Det kunne også være en voksen som kunne hjælpe dig med at få ringet og snakket med kommunen måske.

Det handler om at finde en voksen som du stoler på og er rimelig tryg ved. Og det første jeg kommer i tanke om er, hvis du kender en sød lærer på din skole. Fordi de er både vant til og gode til at snakke med unge om de ting der er svære. Prøv lige at overveje det, men det kunne også være en anden. En venindes mor, en pædagog du kender eller en helt anden fra din familie.

Mår man gerne vil have at noget skal være anderledes i sit liv, så handler det meget om to ting. At gribe ud efter den hjælp der findes og der er mange muligheder) og så få fortalt ærligt om tingene.

Det var lige mine tanker og råd, og jeg håber du kunne bruge dem. Og så vil jeg ønske dig alt det bedste.

Venlig hilsen
Erroll