Solarie

brevkassespørgsmål

Solarie

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej rådgivere :) Jeg har lige et spørgsmå :) Her om vinteren elsker at jeg at gå i solarie et par gange om måneden. Jeg tager altid faktor 15 på inden jeg går ind, og jeg sørger for at undgå forbrænding. Mit spørgsmål er om man er i risiko for kræft, så længe man undgår forbrænding? Der er er mange der siger, at jeg ikke burde gå i solarie, da jeg har større mulighed for kræft og også får flere rynker af det, men det forstår jeg ikke, for jeg bliver jo ikke forbrændt. Jeg håber I kan hjælpe mig. Tak på forhånd! - Julie

Svar: 

Hej Julie.

Det lyder rigtig fornuftigt, at du tager solcreme på, når du går i solarium, og at du er meget opmærksom på at  undgå forbrændinger.

Der findes forskellige former for hudkræft. Nogle typer får man lettere, hvis man bliver forbrændt. Andre typer kan komme, hvis man får meget sol i løbet af livet, altså også uden forbrændinger.
Rynker kommer også jo mere sol, man får.

Jeg synes, det lyder som om du er meget forsigtig med UV-strålerne fra solariet, og det er bestemt meget bedre end at blive forbrændt, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man slet ikke går i solarium.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hlisner Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program