Bulimi??

brevkassespørgsmål

Bulimi??

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus, Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal starte, men jeg er ret sikker på at jeg har bulimi. Det har stået på i over 1,5 år nu. Jeg skifter mellem at være på kure, tage slankepiller, tage afføringspiller, faste osv. Og så at overspise i perioder. Min slankekur holder oftest højst 2 uger, på slankekuren sulter jeg mig selv ellers så spiser jeg kun hver 2. Dag, og så motionerer jeg helt vildt meget, men det ender altid ud i at jeg ikke kan holde det længere og så giver jeg op og overspiser helt vildt, det kan være flere dage i træk hvor jeg bare spiser så meget så jeg bogstaveligt talt tror jeg er ved at sprække, og det er lige fra morgen til aften, det gør simpelthen så ondt så jeg dårligt nok kan stå og jeg får kvalme, og så prøver jeg at kaste det op men det vil bare ikke ud. Når jeg så ligger i min seng om aftnen kan jeg aldrig falde i søvn fordi jeg synes min mave er så stor og jeg føler mig bare så ulækker, og så prøver jeg at overbevise mig selv om at jeg sagtens kan lade være med at spise så meget næste dag, men når jeg så står op er jeg ligeglad med det hele og spiser hurtigt alt hvad jeg kan komme i nærheden af, for 2 sek. Efter at blive mega ked af det, og sådan går hele dagen. Det eneste jeg hele tiden tænker på er hvor utilfreds jeg er med mig selv, jeg gemmer mig altid bag stort tøj og bag mit hår, der går ikke et eneste sekund hvor jeg ikke tænker på mad, og når jeg så endelig har spist vil jeg bare have det ud igen! Når jeg tænker mig om ved jeg jo godt at jeg ikke er overvægtig, men jeg kan bare ikke have det godt med mig selv før at jeg har tabt mig.... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, har jeg bulimi? Hvordan kan jeg spise normalt? På forhånd tak for hjælpen. Mvh. Den ulykkelige

Svar: 

Hej med dig...

Det er rigtig godt du undersøger tingene, når du kan mærke det går den forkerte vej... Og bulimi er en alvorlig sygdom og ud fra det du beskriver, så synes jeg det er vigtigt du reagerer. Godt gået.

Man kan ikke afgøre i en brevkasse, om en person har bulimi, fordi det kræver en at en læge eller psykolog kan snakke med dig i virkeligheden og derfor vil brevkassens læger henvise dig til egen læge. Bulimi og forhold til mad, handler også meget om følelser og tanker om sig selv.

Derfor har jeg lagt dit spørgsmål over i brevkassen "Når det gør ondt inderst inde". Her sidder der voksne som har erfaring med at skrive til unge med sådan nogle oplevelser som du beskriver. Du kan finde deres svar inden for maks 10 dage.

Venlig hilsen
Erroll - Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program