Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Av bag fortænderne!!<3:(

brevkassespørgsmål

Av bag fortænderne!!<3:(

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hejsa:) Her den anden dag bed jeg en blomme(bider på en meget underlig måde, så jeg nærmest brækker stykker af når jeg bider i frugt) og følelsen var helt som om at jeg bare smaskede et stort stykke af det der "skræl" der sidder udenpå blommen op lige bag mine fortænder og igennem tandkødet, det gjorde sygt ondt og begyndte at bløde! Men tænkte ikke meget over det, da jeg er blevet vant til at bløde efter bøjlen kom på tænderne:/ Men i alt fald så gør det nu pisse ondt nu, aner ikke hvad jeg skal gøre!:( Presser man med tungen begynder det også at bløde og det gør pisse ondt, så det lader jeg værre med... Er bange for tandlæger og læger generalt, så tør ikke gå til hverken lægen eller tandlægen med problemet - det har stået på et par dage nu:) Håber virkelig jeg kan få lidt hjælp:( Der sidder ikke noget der oppe - som jeg kan mærke i alt fald - det gør pisse ondt og vil vildt gerne have et svar!:(

Svar: 

 Hej pige 13 år
Tak for dit spørgsmål.

For mig lyder det som om du har noget tandkød, der har det skidt. Og at dit bid i blommen har gjort det værre.

Jeg kan se to muligheder: du har enten revet noget i stykker i tandkødet eller du har måske - selv om du skriver at det har du ikke - et lille stykke blommeskind siddende mellem fortænderne.

Jeg tænker, at du er nødt til at få set på det. Og at det er en tandlæge eller en tandplejer eller en klinikassistent, der bør se på det og for eksempel finde ud af, om der sidder noget i klemme oppe under tandkødet.

Du skriver at du er bange for tandlæger og læger generelt. Jeg spekulerer på, hvordan du så har fået bøjle på? Og om du ikke går til kontrol med din bøjle? Er der ikke een der, du har så meget tillid til, at du tør spørge om tandkødet?

Jeg bliver nødt til at skrive til dig, at jeg tænker, at dit tandkød har det rigtig slemt. Altså også før det med blommen. Du skriver at du har vænnet dig til, at tandkødet bløder efter du fik bøjle. Det er IKKE meningen at tandkød skal bløde, når man har bøjle!

Det hedder tandkødsbetændelse, når tandkødet bløder. Og grunden til at det kommer til at bløde er, at der er noget, der generer tandkødet: bakterier og madrester.

Du kan lave alvorlig skade på dit tandkød, også skader, der ikke går væk, selv når du får bøjlen af. Så derfor tænker jeg, at du bliver nødt til at få hjælp af nogen, der hvor du går tll tandlæge.

Held og lykke med at finde ud af tingene.

Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program