Gravid?!

brevkassespørgsmål

Gravid?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus!.. Jeg har et par problemer jeg håbver i kan hjælpe med :) I går aftes havde min kæreste og jeg sex for 3. gang(vi er begge to 14 år).. Vi har haft ugers pauser mellem 2. og 3. gang, da ingen af os gad købe kondomer(Det kondom vi brugte i går havde han fået af en ven).. Jeg synes det er pinligt, og er bange for at folk tænker jeg er for lille til den slags. Og jeg ved heller ikke hvor jeg kan gemme dem når de så er købt, mit værelse er IKKE en mulighed. Ville egentlig også godt på p-piller, men min mor synes jeg er for lille. Første gang vi havde sex, gjorde det ekstremt ondt(vi var begge jomfru), jeg kunne SLET ikke nyde det. Min kæreste blev også ked af at jeg ikke stønnede og nød det. Jeg fandt så senere ud af at det delvist skyldes at jeg havde skedesvamp -.-.. Anden gang, gjorde det ikke specielt ondt, men det gjorde det godt nok igår! I starten var det værst, så blev det dejligt nok, så gjorde det ondt, sådan skiftede det. Det endte med at vi blev nødt til at stoppe, før han var kommet :( Jeg synes det er dejligere når han giver mig finger må jeg dsv. indrømme :/ Men synes ikke selv jeg er stram. Er der noget jeg kan gøre for at det ikke gør så ondt? En anden ting er, at vi ikke rigtig skifter stilling. For det meste rider jeg ham, eller så er det bare missionæren. Synes det er akavet bare at spørge om man skal skifte stilling midt i det hele? Og jeg kan næsten ikke gå bagefter når jeg har redet ham i omkring 45 min.! Første gang vi var sammen, tøvede han i starten da han havde sat kondomet på. Han spurgte mig hvordan man "gjorde", altså tror ikke rigtig han vidste hvilken stilling. Jeg ville finde det mere sexet at drengen valgte stillingerne, og "førte an". Jeg går helt i baglås når han spørger om sådan noget. Bliver flov når han spørger om sådan noget. Det skal lige siges at han ikke ser porno, så han kan ikke finde inspiration der. Hilsen den Anonyme pige :)

Svar: 

Hej anonyme pige

Jeg er glad for, du skriver ind med alle dine tanker. Nogle gange har man brug for lige at snakke med nogen, om alt det man går og tænker på.

Som jeg læser dit brev, så handler det mest om kondom, sex og noget med stillinger. Derfor har jeg delt mit svar til dig op efter det, for at gøre det nemmere at læse.

Kondomer:
Det er super godt at høre, at I bruger kondom. Og det føles nemt rigtig pinligt, når man står der i køen og skal købe kondomer. Har du set filmen "Kærlighed ved første hik"? Der er en scene, hvor Viktor står og skal købe kondomer - og det går ikke godt! Du kan eventuelt købe dem på et apotek. De har som regel et godt udvalg, og der føles det ikke altid helt så pinligt.
Hvis din kæreste ikke er så god til at sætte kondomet på, er det måske noget, I kan øve jer i at gøre sammen. Så bliver det også lidt sjovere og frækkere. Det kan fx være dig, der ruller det på ham. Det gør du ved at tage fast om "dutten" i enden, så du klemmer luften ud, og så sætter du det på pikhovedet og ruller det ned over hans pik.
Er du sikker på, du slet ikke kan gemme dem på dit værelse? Hvad med i sokker eller bh'er? Eller under madrassen eller i skoletasken? Ellers kan dig og din kæreste dele dem mellem jer, så I ikke skal gemme så mange hver. 

Sex:
Det lyder til, at du og din kæreste er glade for hinanden. Når man har sex for første gang, er det helt normalt, at det gør ondt. Det er også helt normalt, at det gør ondt 2., 3. og 4. gang. Det er en forandring, din krop ikke er vant til, og det tager tid at vænne sig til. Det bedste I kan gøre, er at sørge for, at du er våd, og så ellers bare tage det sille og roligt. At du rider ham i 45 minutter er meget lang tid - også for folk, der har været seksuelt aktive i meget lang tid. I kunne prøve at have sex i lidt kortere tid, så du ikke bliver så øm. Så kan I jo også gøre det flere gange:)

Din kæreste må også være tålmodig, for det gør ondt på dig i starten, så der går noget tid, inden du kan nyde det og leve dig ind i det med fx at stønne.

Stillinger:
I starten er det helt normalt, at man ikke skifter mellem så mange stillinger. I takt med man lærer hinanden bedre at kende, og det ikke gør ondt på dig mere, kan I begynde at prøve andre stillinger af. Der er ikke noget akavet i, at spørge hinanden, om man skal skifte skilling. Forskellige stillinger stimulerer på forskellige måder, så det kan være dejligt at skifte. Man behøver heller ikke sige det med ord, men man kan også "vise" ham det.

Du skriver, at du gerne vil have, han tager initiativ, men det er måske svært for ham, hvis han ikke kender så mange stillinger. Jeg synes, I skal prøve det af sammen, og når han føler sig mere tryg, tager han måske også mere initiativ.
Husk på, at I kun lige er startet. Som alt andet, tager det tid at lære - både, hvad man selv kan lide, og hvad den anden kan lide, men husk på at have det sjovt med det.

Jeg håber, du kunne bruge mit svar

De bedste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program