Depression?
brevkassespørgsmål
Depression?
Hej. Jeg er en pige på 16 år der har lidt problemer i hverdagen. Til daglig går jeg i 1g på gymnasiet, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har altid haft høje krav til mig selv, og er enormt perfektionistisk. Efter jeg er kommet i gymnasiet er det hele begyndt at gå ret ned af bakke for mig i de fleste fag. Jeg laver lektier 24 timer i søgnet næsten, og jeg gør alt hvad jeg kan men det fungerer bare ikke rigtig. Her i de sidste par uger har jeg følt mig endnu mere nede: Hvis jeg ikke kan finde ud af en opgave eller mine lektier er lavet forkert går jeg helt ned og bryder grædende sammen. Jeg føler at hele verden bare er grå, og at der ikke rigtig er noget ved den mere. Desuden har jeg mistet lysten til at synge og spille guitar - noget jeg har gjort sidne jeg var helt lille og altid har elsket. Jeg har altid kunnet synge en sang og så blev jeg glad ien, men jeg har slet ikke den samme følelse mere inden i. jeg føler mig helt tom. Nogle gange kan jeg også bare sidde at græde uden grund. Er jeg deprimeret eller hvordan? Jeg vil enormt gerne have af vide om jeg er, men er det muligt at gå til lægen selv? eller er det en pykolog jeg skal snakke med? og hvis jeg har en depression, hvordan smider jeg så 'bomben' for mine forældre? Mvh. A.
Svar:
Kære A
Tak for dit brev.
Du spørger i dit brev, om du har fået en depression? Det er svært for mig at afgøre uden at have mødt dig. Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp til at løse de problemer du beskriver.
Det er tydeligt i dit brev, at du selv har tænkt over hvordan du får hjælp til at løse dine problemer, og det synes jeg er rigtig positivt!
Du vil godt kunne gå til din egen læge selv - og han vil formentlig snakke med dig om hvordan du har det? (og om du muligvis har fået en depression?). Hvis han finder, at du er deprimeret, kan han henvise dig til en psykolog. Han har også mulighed for at opstarte medicinsk behandling, hvis du er meget deprimeret.
Du skriver, at du altid har været en pige, der har stillet høje krav til sig selv. Det får mig til at tænke, at du muligvis kunne have gavn af et samtaleforløb hos en psykolog. At du måske herved ville kunne få hjælp til at tænke anderledes i forhold til de ting, der belaster dig lige nu. Eksempelvis i forhold til det, at din verden bryder helt sammen, hvis du ikke kan finde ud af en opgave. Eller det at du næsten laver lektier 24 timer i døgnet, hvilket slet ikke er godt for dig.
Jeg synes dog, at du skal tale med dine forældre inden du opsøger læge. Jeg synes ikke, du skal stå alene med dine problemer. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at skulle fortælle dem det. Det er vigtigt, at de kender til hvordan du virkelig har det - så I sammen kan finde frem til den bedste hjælp til dig!
Hvis du fortsat synes det er svært har du også mulighed for at logge på i chatten hvor du anonymt kan diskutere dine muligheder.
Venligst Line
Relateret indhold
Jeg kan ikke mere nu
Jeg kan ikke mere nu. I løbet af de sidste 5 år, har mig og min nærmeste familie været ramt af flere forskellige livstrudende sygedomme og skader på kroppen der har fyldt meget og har stor betydning for det fremadrettet liv. Men nu føler jeg ikke at jeg kan kæmpe mere. Jeg er igang med at tage...
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Tavshedspligg
Jeg går til skolepsykolog fordi jeg har søvnproblemer. Hvad hun ikke ved er at jeg også har selvmordstanker og tager selvskade. Hvis jeg fortæller det til hende må hun så sige det videre til mine forældre.
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Mit forhold til mad
Jeg ved at mit forhold til mad ikke er sundt, selvom at jeg hader at indrømme det. Så ved jeg godt hvor galt det kan gå, min veninde har nemlig en spiseforstyrrelse. Problemet for mig er bare, at jeg hader mig selv og min krop så sindsygt meget, og jeg vil så gerne tabe mig lidt. Jeg synes selv...
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
