Kære du

Det er en svær situation at stå i, når en man holder af har det svært og det gør det bestemt ikke nemmere, når I er så langt fra hinanden. Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt at du skriver her ind for, at fortælle om de tanker du går rundt med og for at få nogle gode råd.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes du lyder som en rigtig god veninde at have. Det er flot af dig at du er der så meget for ham, selvom I ikke længere er kærester og det lyder også som om, at han stadig betyder rigtig meget for dig. Derfor tænker jeg også, at det er noget der påvirker dig rigtig meget, når han fx. fortæller at han har selvmordstanker. Noget af det, der er aller vigtigst er, at du også husker på at tænke på dig selv og på hvordan du har det. Det er klart, at det rammer hårdt og er svært, når en man holder rigtig meget af, har de problemer som du beskriver at din x-kæreste har. For at du kan være en god støtte for ham, er det vigtigt, at du selv har styr på dine følelser, at du har det godt og har overskud. En af de vigtigste råd jeg vil give dig er derfor, at du selv får snakket med nogle du stoler på og holder af, om alle de tanker og følelser du har. Det kan være en god veninde/ven, dine forældre eller lign. Det er nogle tunge ting at bære rundt på alene og det er bestemt ikke nemt, at være den der får sådan nogle ting at vide, som din x-kæreste har fortalt dig. Derfor synes jeg, at du skal huske at tænke på dig selv også og få snakket med nogle om det som du beskriver her i brevet. 

Du spørger i dit brev hvad du kan gøre for din x-kæreste. Jeg synes det lyder til at du har gjort rigtig meget for ham ved at være der og lytte, når han har brug for det. Det bedste du kan gøre er, at fortsætte med at være der for ham på den måde. Når han kommer hjem, kan du fortælle ham at du er der for ham og at du altid er der til at snakke og lytte hvis han har brug for det. Jeg synes godt du kan opfordre ham til at snakke med hans venner som han er afsted med eller den leder han har. Men du skal også vide, at de er meget opmærksomme på at soldaterne der er afsted kan få det svært og at der derfor nok skal være nogle der tager hånd om det og snakker med ham. Det er desværre meget normalt, at soldater får det svært efter at de har været udstationeret. Heldigvis betyder det, at når de kommer hjem, skal alle soldater til samtaler omkring hvordan de har det og han vil her få mulighed for at snakke med en psykolog mm. Det er vigtigt at du ikke føler, at det alene er dit ansvar at hjælpe ham, for det er det ikke. Du gør hvad du kan og jeg er sikker på, at det hjælper ham og betyder rigtig meget. 

Der findes en hjemmeside for pårørende og soldater der har været udsendt. Der kan du eller din x-kæreste læse mere om mulighed for psykologhjælp og der findes også en tjekliste til hvornår man skal overveje at søge hjælp. Det kan være at det vil være en hjælp for ham at se på denne og dermed finde ud af, at han rent faktisk har brug for hjælp og at det er helt normalt det han oplever og at han bestemt ikke er den eneste der går rundt med mørke tanker. Der findes også en telefonrådgivning, hvor soldater kan ringe ind og snakke med en psykolog, hvis de har det svært. Du kunne evt sende din x-kæreste linket til siden, som kommer her: http://veteran.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx

Skulle du få brug for en snak eller et godt råd er du også altid velkommen på chatten her på Cyberhus. 

Venlig hilsen Katrine