hvad er jeg på vej ud i?

brevkassespørgsmål

hvad er jeg på vej ud i?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 4 måneder siden

Heg er en meget stille og rolig pigeo g har jeg altid været. har altid fundet mig i alle andres kritik ( mobning) og har aldrig rigtig svaret igen. Det seneste år jeg haft mange problemer- Har haft et meget stort psykisk pres da jeg skulle hjælpe en ven. En ven som ville begå selvmord. Jeg skal altid hjælpe alle andre med deres problemer, men ingen får hjulpet mig med mine :'( Er begyndt at skade mig selv, har kun gjort det tre gange. Men det hjælper bare. Det har ikke været noget slemt, kun en overfladisk skramme. Men ikke nok med det, jeg er begyndt og blive ligeglad med mange ting, skolen f.eks. og hver dag tænker jeg på og har lyst til at lave noget krimenelt eller slås. Har aldrig følt sådan før. Tage i byen og slås med en eller møde politiet. Er ligeglad med at blive taget, så ka njeg måske komme væk fra det hele iet stykke tid. hjælp mig- er det normalt og have det sådan efter et år med sådan et stort psykisk pres??? :'( håber i kan hjælpe mig

Svar: 

Hej med dig..

Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig..og måske er der nogle af de ting jeg skriver der kan motivere dig til at arbejde videre, så det kan blive lidt lettere at være dig.

Ud fra det du beskriver, så kan jeg godt høre at det er ved at boble over i øjeblikket. Du lægger mærke til at der er nogle ting der er ved at ændre sig. Du er blevet mere ligeglad, er begyndt at skade dig selv og tænker mere og mere på at slås.

Du skriver det ikke direkte, men på den måde du skriver på, virker det faktisk som om du har en god fornemmelse af hvorfor de her ting sker. Jeg tror nemlig at livet er ligesom en stor gryde mad der står og småkoger på kogepladen. Hvis ikke du passer den og fylder lidt gode ting i gryden, så kan den koge over og brænde på en gang imellem.

Hvis jeg har forstået dig rigtigt, så lyder det til at du har gemt på dine egne problemer inden i, du skriver at du aldrig har svaret igen og at du altid er den der hjælper andre.

På den måde ligger alle dine følelser inden i og bobler. Alle mennesker har brug for at få sine følelser ud af kroppen, fortælle andre mennesker om dem og mærke at andre mennesker vil hjælpe en. Man kan sige at det letter trykket inden i og du får sat ord på det der er svært. Det bliver nemmere at arbejde med det som er svært og på den måde kan du få det bedre.

Hvis du går og gemmer på dine følelser og ikke deler dem med nogen, så vil de boble ud på et tidspunkt og jeg tror det er det du oplever nu. Sommetider kan de bobler frem og viser sig på alle mulige måde og sommetider er det ike så nemt. For eksempel kan det vise sig som agressioner, eller hvor du prøver at få smerten ud ved at skære i dig selv. Der er mange måder det kan vise sig på.

Jeg tror de ting du oplever nu, er et udtryk for at du har brug for et andet menneske, måske en voksen som vil lytte til dig og høre på hvordan du har det.

Derfor synes jeg også det er stærkt, at du selv har taget initiativet til at skrive til mig. Jeg tror du har valgt en af de løsninger og muligheder du har for at få få det bedre, nemlig at bede om hjælp.

Jeg vil foreslå dig 3 ting lige nu, som jeg tror du vil opleve kan hjælpe dig:

1. Jeg synes det er vigtigt at du griber fat i de voksne der er omkring dig lige nu. Her tænker jeg først og fremmest på dine forældre, men det kunne også være en anden voksen i din familie som du har det godt med, en god lærer eller en helt anden.

Fortæl dem at du har brug for at snakke med en om det der sker i dit liv. Ud fra det du skriver, så er du ikke vant til at fortælle andre om dit liv og derfor kan det godt være svært at starte op med. Prøv at skrive et brev til den person du gerne vil snakke med. På den måde kan du i ro og mag beskrive dine tanker og så er det måske nemmere at snakke om bagefter.

Rigtig mange går rundt og føler at de ikke kan snakke med deres forældre, eller at der ikke er nogen der kan hjælpe. Min erfarig er, at du vil blive overrasket over hvor mange der gerne vil hjælpe, hvis du først bede om hjælp.

1. At skrive om sine følelser og tanker, synes jeg er en rigtig god måde at få det ud af kroppen på, og jeg synes du skal prøve det igen. Du kan skrive til mig igen, hvor du prøver at sætte flere ord på nogle af de problemer du nævner du har haft, det kunne være omkring den mobning du har oplevet, eller noget andet du synes der er vigtigt for dig.

Jeg synes også du skal besøge vores chat her i Cyberhus..Her kan du anonymt chatte med en voksen som gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig endnu mere. Det tror jeg du vil synes er dejligt, også selvom det kan være lidt mærkeligt i starten. Det er en god måde at øve sig på at sætte ord på det hele. Den har åben hver mandag til torsdag kl. 15-19.00

3. Den sidste ting jeg vil foreslå dig at prøve er, at ringe til børnetelefonen på telefon 116111. Den er gratis og har åben Mandag - torsdag: 12-21 Fredag: 12-19. Her kan du også være anonym, og her sidder der også voksne som gerne vil hjælpe.

Nu har du fået tre forskellige muligheder og det er helt med vilje at det er tre meget forskellige muligheder jeg har givet dig. På den måde kan du nemlig prøve at sætte ord på det på tre forskellige måder og over for tre forskellige voksne. Måske kan du få forskellige ting som du kan bruge.

Det handler om at du skal gribe ud efter de mennesker omkring dig som kan hjælpe. Ingen mennesker kan gå livet igennem uden at få opmærksomhed og hjælp fra andre. Nu er det din tur og du er startet godt op. Bliv ved, så kan du også blive nemmere for dig.

Venlig hilsen

Erroll

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program