Hvad er jeg på vej ud i ?? hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål

Hvad er jeg på vej ud i ?? hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 12 måneder siden

Hej igen og mange tak for svaret. Det gjorde mig glad at kunne få snakket lidt om det. For at fortælel lidt mere om det hele, vil jeg nu skrive det, som har påvirket mig meget. Jeg havde en bedste ven i 10 klasse, og vi kom i samme klasse på gymnasiet for et år siden. Jeg følte vi begyndte og vokse fra hinanden, og det var jeg egnetlig også afklaret med. Men desværre truede han mig med at begå selvmord hvis vi ikke kunne være venner. Jeg var ikke stærk nok til at kæmpe i mod det. Så jeg begyndte og snakke med ham igen, men hver dag skændtes vi og jeg skulle altid "rydde" op for at kunne sove om natten. Jeg er ikke typen som kan lide at have "fjender". Mig og en veninde gik til en vejleder på gymnasiet, og hun sagde vi bare skulle lukke af. Men som tiden gik, blev jeg bare ligeglad med skolen, og begyndte og skære i mig selv to gange. Jeg har flere gange tænkt på at stikke af fra det hele. Efter nogle måneder, ca omkring jul begyndte vi og snakke sammen igen. Men det holdt kun en måned, så begyndte alt forfra. Selvom jeg inderst inde vidste at hans trusler om selvmord kun var for at få mig tilbage som sin bedste ven, så påvirkede det mig. Det gjorde jo ondt at den søde og gode ven man havde var en helt anden, en man ikke kunne slippe væk fra. Mine forældre kender hele historien om vores problemer. Nogle detaljer er undladt, men det meste er sagt. Min veninde var udsat for det samme, men hun kan så bare sige fra. Det kan jeg jo ikke :( Alt det gjorde også at jeg følte mig alene, at jeg kun havde min veninde og snakke med i klassen. Så alt begyndte og falde sammen omkring mig. Tilbage i folkeskolen, blev jeg holdt udenfor, men det er først noget jeg er begyndt og tænke over nu. jeg var/ er ikke typen som render i byen og drikker mig mega fuld. Jeg kan ligeså godt lide og sidde hjemme med en veninde og se film - rigtig tøse hygge. Det med kærster har jeg også svært ved for har svært ved at stole på andre. S

å føler mig meget anderledes!!! Mine klasse kammerater kaldte mig en luder, og sagde jeg gik i mærkeligt tøj. Men svarede jo aldrig igen, for vidste jeg ikke kunne sige noget- så jeg ville få det sidste ord. Derfor har jeg det svært med mine nye kammerater på gymnasiet, for hvad kan de ikek finde på at sige, hvis de lære mig at kende??.. ved godt det nok bare er mig, men frygten er der. Føler alle andre er stærkere og mere modne end mig nogen gange. De fester og har kærster og snakker kun om sex.

Jeg føler mig meget meget anderledes, for det er ikke lige mig alt det. Mine forældre kan jeg snakke med alt om :) det har jeg altid kunnet. De bakker mig altid op. Føler min familie er den bedste i verden :) Men det har bare ikke været nok denne gang. Men det sidste halve år har jeg bare ikke følt mig som den glade pige jeg før var. Tænker tit på at komem væk fra alt omkring mig, stikke af herfra. Men det er jo ikke min familie jeg vil stikke af fra, men min fortid, den stille pige, hende ingen tror vil sige noget igen. Så tænker tit på at hvis jeg ikke kan svare igen med ord, må jeg da kunne svare igen med næverne.

Vil jo ikke slå for at gøre nogen noget ondt, men slå for at vise jeg ikke er så svag. Har ikke gjort det endnu, men det er noget jeg faktisk higer efter at gøre. Drømmer tit om at jeg kommer op og slås eller gør noget ulovligt, og stikker af fra poliiet. De fanger mig og lægger mig i håndjern. Når jeg så vågner er så glad efter sådanne drømme. Forstår ikke hvorfor jeg kan have det sådan?? Trænger bare sådan til at gøre noget så jeg kan føle mig mere fri. Vise at jeg ikke er bange for at gøre noget "ulovligt".

Snakker tit med min veninde om det, hun har det lidt ligesådan med at gøre noget ulovligt, vi er ellers nogle meget stille rolige piger begge to. Men tænker tit om det ikke er lidt sindsygt og tænke sådan ??? håber du forstår mig lidt bedre, efter jeg har uddaybet det hele. mange knuss fra en meget splittet pige

Svar: 

Hej igen :)

Du skriver dig frem til rigtig mange svar på hvorfor tingene er som de er. Du beskriver også hvilke ting der er vigtige for dig og hvorfor du reagerer som du gør.

Det er super godt og du skal vide, at den eneste måde du kan ændre ved de ting der er svære, er først ved at være klar over hvordan det hænger sammen.

Du skriver om din familie som du er meget glad for, og som du kan snakke med om alt. Du skriver også, at det jo ikke er dem du vil stikke af fra, men din fortid.

Du kan ikke løbe fra din fortid, det tror jeg aldrig er lykkes for nogen. Og måske handler dine tanker om at slås og blive taget væk af politiet, om det samme som når du har skåret i dig selv. Nemlig, som du selv så flot skriver, "Trænger bare sådan til at gøre noget så jeg kan føle mig mere fri".

Ud fra det du skriver, tror jeg du mener fri for alle de tanker og følelser som gør ondt inden i og som gør at du ikke er glad i øjeblikket. Tanker og følelser som hænger sammen med dine oplevelser fra folkeskolen og din kammerats trusler om selvmord.

 

Så du ved faktisk hvorfor du har det svært lige nu, men måske er du usikker på hvordan du gør noget ved det. Måske er det derfor du række ud efter de muligheder og løsninger du lige nu kan se, for eksempel at gøre noget ulovligt, skære i dig selv og flygte fra det hele.

Jeg vil gerne komme med nogle andre forslag til hvad du kan gøre, fordi jeg tror ikke det hjælper at slås eller stikke af. Jeg tror lige modsat, at det på den måde vil skabe flere problemer og derfor også blive svære for dig at blive glad igen.

Du kan blive glad igen, men det kræver en arbejdsindsats som du allerede er godt igang med.

Det er ikke ok at din kammerat truer dig med hans eget selvmord. Det er forkert af ham, at bruge dig på den måde og jeg kan godt forstå at det er svært at sige fra over for ham. Men jeg synes det er vigtigt at du får gjort det og hvis det koster jeres venskab, så må det gøre det.

Jeg synes det er vigtigt at du får støtte af en voksen til at gøre det og derfor vil jeg anbefale dig at snakke med både dine forældre igen og din lærer. Fortæl dem det du har fortalt mig, men fortæl også at du har brug for hjælp til at få sagt fra. Måske skal det være en voksen der tager snakken med ham.

Du fortæller, at du har snakket med din veninde om at lave noget kriminelt og at hun også tænker på det. Har I snakket om hvorfor i har lyst. Måske kunne det være en god chance for dig, til at snakke åben om dine tanker og følelser til en god veninde. Måske sidder hun også med nogle tanker og følelser som minder om dine. Måske kan I støtte hinanden.

Omkring din fortid fra folkeskolen, hvor du følte dig uden for, så kan du ikke trykke på en knap og trylle smerten væk. Når du er blevet mobbet eller følt dig uden for i lang tid, så går det ud over selværdet og du kan opleve at det er svært at stole på folk.

Den følelse kan blive mindre og mindre i takt med at du oplever, at du er ok og at du oplever at andre mennesker og venner accepterer dig som den du er. Derfor vil opfordrer dig til at fokuserer på de venner du har og være ærlige over for dem. Jeg vil også foreslå dig at fokusere på de ting der gør dig glad. Måske er der en sportsgren eller en fritidsinteresse, hvor du kan være sammen med andre unge mennesker på en måde som gør dig glad. På den måde opbygger du dit selvværd igen og måske vil det hjælpe på den usikkerhed du oplever nu.

Til sidst vil jeg stadig råde dig til at skrive igen og besøge chatten her i Cyberhus, fordi jeg tror du vil kunne få meget ud af at chatte med en voksen om de her ting.

Håber du fik endnu mere mod på at ændre nogle ting i dit liv, så du kan blive en glad pige igen. Du er godt på vej og skal arbejde videre med det..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program