Lidt af hvert...

brevkassespørgsmål

Lidt af hvert...

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

Hej Jeg har et spørgsmål, som måske er lidt underligt, men om ikke andet vil jeg gerne have et klart svar... Jeg har anoreksi, og vejer stadig omkring 3 kilo mindre end min mindstevægt. Derfor har jeg ikke fået menstruation igen, og det er et år siden jeg sidst havde det. Mit spørgsmål er så, om jeg rent faktisk stadig kan blive gravid, eller om jeg ikke er i stand til det på nuværende tidpunkt? Overvejer nemlig om jeg skulle begynde på p-piller, da jeg lige har fået en ny kæreste, men hvis jeg alligevel ikke kan blive garavid, kan det jo være ligemeget... En anden ting er, at jeg har lidt svært ved alt det med sex - er stadig jomfru, men vil faktisk rigtig gerne i seng med min kæreste. Jeg ved at han holder rigtig meget af mig, og jeg kan mærke at det snart vil ske, for vi kan begge to snart ikke vente længere. Men fordi jeg har anoreksi, er jeg ikke så glad for min krop, og det kan godt være svært for mig at tro på at han finder mig smuk og sexet. Har også tidligere lidt af en mild form for OCD, men det er ligesom om, at det blusser lidt op igen, når jeg skal røre min kæreste og omvendt. Altså ikke sådan noget med at holde i hånd osv. Men når det kommer til det mere intime, bliver jeg bange for at jeg bliver beskidt.. Jeg ved det måske lyder lidt mærkeligt, men det forhindrer mig i, at kunne nyde ham fuldt ud... Hvad kan jeg gøre?? Håber på, at I kan hjælpe med et svar.

Svar: 

Hej du!

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have styr på om du kan blive gravid eller ej, inden du kaster dig ud i at være sammen med din kæreste. 

Der kan godt gå rigtig lang tid inden din menstruation kommer igen, når du har eller har haft anoreksi. Det afhænger af hvor stresset din krop har været på grund af vægttabet.

Ægløsningen kommer omkring 14 dage inden menstruationen. Så selv om du ikke har haft menstruation i lang tid, så er der stadig en sandsynlighed for at du kan blive gravid, hvis du har sex med din kæreste.

Derfor syntes jeg også, at du skal aftale en tid hos din læge, evt. sammen med en af dine forældre elle din kæreste, hvor i kan undersøge om p-piller er en mulighed for dig. P-pillerne beskytter imod graviditet, men ikke seksuelt overførte sygdomme, så husk stadig kondomet.

Jeg kan godt se at det er svært at nyde ham fuldt ud, når du går rundt med de tanker om dig selv. Men det er dejligt at høre, at din kæreste holder rigtig meget af dig, og i har et rigtig godt forhold. 

Derfor syntes jeg også du skal fortælle ham om de følelser du har omkring dig selv og din krop, og hvad det er du går og er bange for. Det kunne jo være at han syntes din krop er rigtig dejlig, og ser helt anderledes på det. Så ved han også hvordan du har det, og mange gange forsvinder frygten, når det er at man får sat ord på det man går og er bange for.

Venlig Hilsen

Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program