Følelser

brevkassespørgsmål

Følelser

Hej Cyberhus. Jeg har her det sidste halve år haft noget kørende med den mest dejlige dreng. Vi elsker begge hinanden utroligt højt. Han spurgte mig på et tidspunkt om at komme sammen, men jeg sagde nej da jeg ikke følte mig ordenligt klar.

Med tiden er han bare blevet dejligere og dejligere, og vi begyndte at snakke om at komme sammen igen, vi kom frem til at det kunne være skønt, så vi blev kærester. Jeg er en type, der tænker meget grundigt over tingene og få timer efter, om aftenen, fik jeg en underlig, ubehagelig følelse i kroppen. Det suste i min mave, og jeg blev urolig.

Jeg kunne ikke tænke på andet end at jeg havde fået en kæreste, men det blev til noget negativt. Jeg sov ikke hele natten. Næste dag snakkede jeg med ham, og han forstod at jeg var mest rolig hvis vi ventede lidt. Så nu er vi bare venner, men jeg er ufattelig forelsket i ham. Jeg tænker ikke på andet end ham. Han er bare så dejlig, og jeg er så taknemmelig for at han forstår mig og ikke bliver sur. Jeg er bare bange.

Der er ikke noget jeg hellere vil, end at komme sammen med ham, men min krop har bare et problem med det, og jeg ved ikke hvorfor. Tænk hvis jeg aldrig bliver gift eller får en kæreste fordi jeg ikke kan binde mig til noget pga. den trælse følelse? Så, håber I kan hjælpe mig. Hvad skal jeg gøre, og er det normalt? Alle mine andre venner har kærester, men de er bare glade og tænker aldirg på sådan noget. Jeg håber I forstår mit spørgsmål, for jeg er virkelig desperat. Mvh. Pige, 14 år.

Svar:

Kære pige 14 år.

Tak for din mail.

Det var dejligt at læse om de positive føleleser af forelskelse og venskab som du og din ven har for hinanden. Dem kan jeg godt forstå, at du er glad for .

Jeg synes også at det er godt, at du kan tale med din ven om de følelser du har, og at han ikke bliver sur eller fornærmet over at du ikke er helt klar til at være kærester.

Du skriver at du er bange for, at du aldrig vil kunne knytte dig til nogen uden at føle samme ubehag/angst, som du gjorde da du og din ven aftalte at være kærester. Det behøver du ikke at være bange for, fordi det du oplever nu er helt normalt. Du er ved at lære dig selv at kende og måske er det første gang du oplever at være så forelsket i en dreng. Det kan både være rigtig dejligt og også lidt skræmmende engang imellem.

Det er meget forskelligt hvornår man er klar til at få kærester og på hvilken måde man er kærester. Når man er ung, er der nogen der er kærester, uden at tænke så meget over det, andre tænker mere over det. Du skriver, at du er den typer der tænker meget over tingene og det er helt ok.

Du fortæller, at du faktisk er ufattelig forelsket i ham og ud fra det du skriver, lyder det til at du gerne vil være kærester med ham. Derfor synes jeg det er vigtigt, at du får snakket med en voksen som har lidt erfaring i alt det her med kærlighed. Det kunne være dine forældre, en anden fra din familie eller en sød lærer.

Mit råd til dig er at blive ved med at snakke og fortælle om dine følelser til en voksen, men også nyde det gode forhold som du og din ven har. I det hele taget nyde dit liv med familie, skole, kammerater og venner, så skal det med kærligheden nok komme.

Venlig hilsen Anne-Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål