Tak for cyberhus! har allerede brugt jer 2 gange! + et stort problem.
Tak for cyberhus! har allerede brugt jer 2 gange! + et stort problem.
Hej. Springer direkte ud i det: Når jeg sidder ved bordet og spiser, er jeg begyndt aat blive rigtig irreteret over at se på min mor: jeg synes hun smasker, spiser klamt og laver mærkelig grimmasser når hun spiser. Lydene hun laver generer mig og jeg får virkelig ondt i maven. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg konfrontere hende hele tiden med det, men det jo ikke sundt for hende jeg rakker ned på hende og får hendes selvværd ned. Men jeg får det bare så dårligt i maven, óg jeg bliver helt ked af det, så jeg kunne græde når det er sådan. Nu det så også begyndt at irreterer mig bare hun snakker, og når min far sidder med en tandstik. Lyden af tandstik og min mors stemme, kan også få mig næsten til at græde og give mig helt ondt i maven. Jeg føler at lydene og de forskellige situationer, skærer dybt inde i mig. Hvad er der galt med mig? Hvad kan jeg sige, tænke på og gøre mens jeg sidder ved spisebordet? Det kan jo ik fortsætte... Nogen gange har jeg spist på mit værelse... Hvad kan jeg sige til mig selv? Fx. "Lad være at lytte" eller ? hvis i forstår. Hr virkelig brug for hjælp, for det er en uudholdelig smerte imod mig, men også det at jeg sårer min mor hele tiden.
Hej med dig.
Det er rigtig godt at du skriver herind til cyberhus, og får luft for dine tanker, for det har du brug for kan jeg læse ud fra dit brev.
Det virker som om, at du har en masse tanker og følelser der fylder inden i dig. Jeg tror nødvendigvis ikke at det handler om den måde din mor evt spiser eller snakker på. Hvis man har en masse tanker og følelser som fylder i en og man ikke rigtig kan håntere dem, har de det med at hobe sig op, inden i en. Fordi det fylder så meget i en, kan det komme ud på de mest underlige måder. Det er et typisk tegn at det viser sig, som irritation eller vrede rettet mod andre, for det er tit meget nemmere, end at rette opmærksomheden mod sig selv, og mærke efter hvad det er der egentlig er galt.
Jeg kan læse ud fra dit brev, at du prøver rigtig meget, at sige forskellige ting til dig selv, det er rigtig godt at du er opmæksom på, at du kan gøre noget ved det.
Jeg synes at du skal prøve at tale med en voksen, som du har tillid til, og prøve at finde ud af, om der er sket ting der påvirker dit humør eller følelser. Om din mor evt. har haft såret dig eller gjort dig vred på noget tidspunkt. Det kan også være at der er sket noget uden for hjemmet, i skolen eller vennekredsen, som kan påvirke dit humør. Det kan være rigtig svært, og nogle gange har man brug for hjælp fra en voksen eller en psykolog til at finde frem til, hvad der fylder i en af følelser og tanker.
Hvis du har mod på det, tænker jeg at du også kan snakke med dine forældre om, hvordan du har det og hvordan du oplever jeres spisesituationer. Så kan I, i fællesskab måske finde ud af, hvad grunden til din reaktion er.
Du kan også skrive her ind til chatten, der er altid en der vil lytte til dig. Og du er altid mere end velkommen til at skrive til mig igen.
De bedste tanker fra Kristine