Tv2 dok - Julie, Maria og spise-djævlen.

brevkassespørgsmål

Tv2 dok - Julie, Maria og spise-djævlen.

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej. Jeg sidder og ser en udseendelse om spiseforstyrrelser, og bliver nu selv ret utilfreds med min krop. Min kusine har selv lidt af spiseforstyrrelse, og da vi så var fælles på weekend hos farmor, ville hun ikke spise det samme som os, drikke det samme, lave det samme, osv. Hvis jeg ville på shopping i byen, ville hun gerne med i 10 min., men så begyndte det at kede hende - normalt elsker hun at shoppe. Da vi så tog hjem, ville hun ud og bevæge sig hurtigt, og langt - hun plejer at afsky det. Vi tog så en cykeltur på godt 18 km, men da hun så kom tilbage til vores farmor, syntes hun ikke hun var slank nok, så hun ville afsted igen. Min farmor sagde ikke noget. Vi cyklede op til supermarkedet, for at hente noget specielt mad til hende, men fordi de ikke havde det, hun ville have, fik hun hendes mor til at køre de lidt over 30 km. ned til vores farmor, så hun kunne få det. Nu sidder jeg så her, og overvejer at gøre det selv. Jeg er godt 174 cm høj, 12 år gammel, og vejer lige under de 60 kilo. Når jeg ser på min kusine i dag, får jeg det dårligt med min krop, for hun er stadig så slank. Hun er godt 160 høj, 14 år, og vejer omkring de 40 kilo. Hvad siger I, skal jeg også tage sådan en tur, og tage risikoen for at få spiseforstryrrelse, hvis jeg altså ikke kan stoppe, eller hvad skal jeg? Jeg har en masse venner, der siger, at jeg er perfekt. Jeg har en kæreste, der siger det, og en familie, der siger det. Men jeg er utilfreds. Har desværre bare en svaghed for slik, men den kom min kusine af med, så det kan jeg sikkert også. Det skal også nævnes, at jeg har haft selvmordstanker, pga. mig selv og min krop. Min bedsteveninde er også ret undervægtig, så det irreterer mig også, men over halvdelen i min klasse er lavere, men størrere end mig, og det hjælper mig af en eller anden grund. - Hilsen den forvirrede s:

Svar: 

hej forvirrede.

Hvor er det godt du skriver herind, for det lyder som om, at du har det rigtig svært med dig selv.

Du skriver at du er ret utilfreds med din krop. Når du skriver hvor høj du er og hvor meget du vejer, så er du en slank pige. Jeg ved også at det kan være hårdt at se andre piger der er meget mindre end sig selv, fordi man automatisk kommer til at tænke, at hvis jeg bare var tyndere, ville jeg være glad. Men jeg tror ikke du bliver glad af at tabe dig! Jeg mener du har behov for at få styrket din selvtillid, og tro mere på dig selv.

En spiseforstyrrelse er ikke en slankekur, det er en sygdom, som handler om meget mere end mad. Det handler om at man har det rigtig dårligt psykisk, og ikke har kontrol over de følelser og tanker der fylder indeni. For at få noget kontrol i sit liv, bliver man måske meget fokuseret på sin mad og vægt, og det udvikler sig så senere til en spiseforstyrrelse. Det er meget farligt for din krop, fordi din krop kan tage skade, f.eks. kan dit hjerte bliver svagt, og din krop får ikke de vitaminer og den energi den har brug for.

Hvis du godt kunne tænke dig, at gøre noget godt for din krop og for dig selv, så synes jeg du skal dyrke noget motion, der holder man vægten ved lige, og så gør det ikke noget at man er glad for slik Men du bliver også glad af at dyrke motion, og du møder en masse mennesker.

Du skriver at du både har venner, kæreste og familie som synes du er perfekt, hvor er det dejligt, for så har du også en rigtig god støtte i dem.

Det er vigtigt at du får snakket med en voksen du har tillid til, evt. dine forældre, så de kan hjælpe og støtte dig. Det er vigtig at du snakker om dine tanker, så du kan få hjælp til at blive glad for livet. Jeg synes du evt. kan vise dem det her brev du har skrevet, for det fortæller rigtig godt, hvordan du har det.

Og du er altid velkommen til at skrive ind til chatten, og selvfølgelig til at skrive til mig igen.

 

De bedste tanker fra Kristine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program