Hej med dig!

Det lyder til, at der er sket rigtig meget i dit liv de seneste år. Jeg kan godt forstå, at det sætter tanker igang.

Jeg synes det er rigtig sejt, at du er så reflekteret over dine tanker. Det er virkelig godt gået! Det lyder til, at dine tanker er blevet værre og værre. Selvmordstanker kan være rigtig skræmmende og ubehagelige. Faktisk er det mere normalt end man tror at have selvmordstanker. Man skal altid være opmærksom på dem og det er derfor også rigtig godt at du skriver herind og bekymrer dig!
Du skriver, at du den seneste tid har haft slemme selvmordstanker, hvor du har planlagt ned til mindste detalje. Når man begynder at planlægge ned til mindste detalje, hvordan man vil begå selvmord, så er det rigtig vigtigt at man får snakket med nogle om dem. Du skriver, at du ikke ved om de bliver aktuelle, men uanset hvad så er det alvorligt at have sådanne tanker. Derfor synes jeg det er rigtig godt gået, at du har skrevet herind og jeg håber rigtig meget at du finder mod til at snakke med nogle om dem. For eksempel din psykiater.  

Jeg synes det er rigtig godt, at du godt kan lide din psykiater. Det er vigtigt, at man har nogle man føler sig tryg ved at snakke med, især når man har det svært! Jeg kan godt forstå, at du er bange for at dine forældre skal finde ud af det. Jeg tror det er helt automatisk at man tænker sådan. Måske kunne du sige det til din psykiater, at du har noget du gerne vil snakke om, men at du er bange for at dine forældre finder ud af det. Så kan I måske snakke om, om I kan snakke om det uden dine forældre finder ud af det?

Der er flere grunde til, at det er godt at snakke med nogle om, at man har det dårligt. Selvom det kan være rigtig svært at snakke om den slags, så er det vigtigt, at man ikke går med det selv. Når tanker får lov at leve deres eget liv og vokse sig større og større, så bliver de også mere dominerende og altoverskyggende samt uoverskuelige.  Så kan alting føles håbløst. Det er også noget jeg kan høre du oplever. At alting kan føles håbløst.

Du spørger i dit brev om det er værd at leve sådan et liv, der er håbløst. Et liv med livslang sygdom og frygt. Livet er værd at leve og livet er værd at kæmpe for! At du har diagnoser har givet dig udfordringer og svære tanker. Det er tydeligt at du har nogle ting at kæmpe med, som nogle andre unge mennesker ikke har. Men det synes jeg ikke betyder, at dit liv ikke er værd at leve. Jeg kan sagtens forstå, at du tænker som du gør og at livet kan synes FOR svært fra dit perspektiv, men det KAN blive bedre! Det er vigtigt, at man tror på det. Det kommer til at blive en hård kamp, med mange svære snakke og udfordringer. Men jeg er sikker på at du kan klare den! Og du er allerede igang. Du har vist et stort mod og en stor styrke ved at du skriver herind og at du tør fortælle din historie. Det er det mod og den styrke du skal bevare og bruge i din kamp for livet. Du skriver, at du enten vil have hjælpe ellers vil du slet ikke. Jeg håber du vælger hjælpen.

Og der er hjælp at få. For det første er det helt okay at bruge den hjælp man har i ens venner/veninder, forældre, søskende og andre familiemedlemmer. Vi skal hjælpe hinanden. For det andet så er det også rigtig godt, at du har en god psykiater, der kan hjælpe dig. For det tredje så er du altid velkommen i vores rådgivning her på cyberhus. Der er både brevkassen og chatten. I chatten kan du snakke anonymt med en voksen rådgiver om dine tanker, følelser eller andet du har brug for at snakke om. Det kan være rart at snakke med en, man ikke kender og som ikke kender en. 1-1chatten finder du her. For det fjerde findes der også en online rådgivning, der hedder livslinjen.dk. Der kan du både ringe, skrive og chatte. Det er også helt anonymt. De er eksperter i selvmordstanker og selvmord, og de kan derfor have en rigtig god snak med dig om hvordan det er at leve med den slags tanker.

Jeg håber du finder den hjælp du søger og har brug for. Det fortjener du!

Med venlig hilsen Astrid