hvordan for jeg dem til at stoppe );?

brevkassespørgsmål

hvordan for jeg dem til at stoppe );?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

-Jeg skriver til jer, fordi jeg håber i kan hjælpe mig .. jeg er en pige på 14 år, som har store problemer både i skolen & hjemme. Min mor har kræft, så jeg er ikke lige frem den stærkeste person. -Jeg har altid haft nemt ved at græde & har svært ved at være glad /; Jeg forandrede stil for ca. 14 dage siden, min skole begyndte at kommenter det.. Det var bare meget voldsomme kommentar jeg fik.. En dreng fra min klasse mobber mig sådan set meget med det, og jeg begyndt at være ked af at komme i skole ); det begyndte at være sådan hver dag at jeg fik ondt i maven, og blev utrolig nervøs.. Jeg viste godt hvem de bagtalte, når jeg gik forbi på gangen ); Da drengen så begynder at køre mere på min stil, og sviner mig til på facebook. bliver det nok for mig.. Jeg siger det på kontoret på skolen, & viser ham alt fra facebook. Han tager en snak med drengen,.. Men nu er jeg bange for ham, for jeg ved at når jeg kommer i skole på mandag .. Vil han måske få nogen af hans venner + ham efter mig ); - Jeg hader at gå på denne skole, men på den anden side vil jeg heller ikke væk fra mine gode veninder der oppe. - Nu er min eks kæreste så også begyndt at køre med på hans vogn, og han for flere og flere med ham ); & jeg hader bar den skole .. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. For jeg kan ikke lide at være der hjemme, + nu kan jeg heller ikke lide at være i skolen mere.. Før elskede jeg at komme i skole, nu hader jeg det ); hvad skal jeg gøre? hilsen hende der hader at gå i skole nu /;

Svar: 

Hej du!

Det er virkelig flot, at du gik på kontoret og fortalte om han som mobber dig. Det er det helt rigtige at gøre, for dine lærere skal hjælpe dig. Det er skolens ansvar at sørger for, at det bliver stoppet, hvis nogen bliver mobbet i skolen.

Du er nu bange for, hvordan det bliver at komme i skole, efter læreren har snakket med ham som mobber dig. Hvis han bliver ved med at mobbe dig, skal du gå på kontoret igen. Det er vigtigt, at dine lærere får at vide at det sker, så de kan hjælpe dig og få stoppet mobningen.

Det vil også være godt, hvis du kan snakke med en anden voksen om det, som sker i skolen. Kan du måske snakke med dine forældre om det? Jeg ved ikke, hvor syg din mor er, om du kan snakke med hende eller din far? Hvis ikke du kan snakke med dine forældre, kender du måske en anden voksen - det kan være en i din familie, eller dine veninders forældre? Det vil være godt for dig, hvis du har en anden voksen udover lærerne, som du kan snakke med.

Du fortæller, at din mor har kræft, og at du ikke kan lide at være derhjemme. Er det måske fordi din mor er syg, at det er svært at være derhjemme? Det må være rigtig hårdt for dig, at din mor er syg. Det kan gøre at man bliver både vred og ked af det. Jeg håber, at du får snakket om, hvordan det er for dig at have en syg mor. Selvom det er svært at snakke, så kan det bagefter være en lettelse at få sat ord på de tanker og følelser du har.

Jeg håber, at du har voksne som du kan snakke med - både om mobning og om din mor. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvem du skal snakke med, eller har brug for flere råd kan du logge på chatrådgivningen i Cyberhus, hvor du kan chatte med en rådgiver. Chatten er åben mandag -torsdag kl. 14. 19.00.

De bedste tanker
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program