Hva' ska' jeg'gøre!!
Hva' ska' jeg'gøre!!
Arrrg! har lige været ude og løbe efter hestene i 2 timer men sne til knæerne, kun iført t-shirt og leggins+sko. det er anden gang i den her uge hestene er løbet væk, og der er som sædvanlig aldrig nogen hjemme& det er selvfølgelig umuligt at komme i kontakt med mine forældre. min far arbejder meget, og firmaet er i sverige med kontor i kbh. Hvilket er nedtur da vi bor i midtjylland. han er ALTID væk og når han endelig er hjemme er det eneste jeg høre: jeg skal lige ringe til en, klar dig selv, jeg har desværre ikke tid, gå lige et andet sted hen og shhhhh! Jeg har det rigtig skidt og mine forældre viser INGEN interesse i mig og har ingen anelse om hvilke problemer jeg har. selv min lærer ved mere om mig en mine forældre, og jeg fatter ikke hvorfor de ikke opfatter mine signaler. og såh er der ENGLEN. vores plejebarn som bare er ååå SÅH dejlig& ååå SÅH SØD"! virkelig frustrernde! JEG sørger selv for morgenmad, madpakke, middagsmad og tit også aftensmad, JEG tænder op i fyret og henter hestene, JEG vasker mit eget tøj og lægger det sammen og putter det på plads, jeg ryder op og tømmer opvaskemaskinen. Men nej, ingen ros tiil mig! jeg ved da godt jeg tit er sur, men er teenager og prøver forhelvede bare på at leve op til deres krav. kan jo ligesom ikke være glad 24/7. jeg har prøvet at løbe hjemmefra sent om aftenen& var væk det meste af natten, og den eneste kommentar jeg fik var= Jamen forhelvede Ida og såh var det slut. Hvad skal jeg gøre for at få bare lidt opmærksomhed?
Hej Ida.
Jeg kan godt forstå at du er frustreret, vred og måske endda godt udmattet, for du laver mange ting. Og det kan bestemt ikke vare rart at føle at din plejebror eller søster, får alt opmærksomheden, for du har også ret til opmærksomhed.
Du laver rigtig mange ting derhjemme; du vasker op, laver mad, fyrer op i fyret, passer hestene osv. Og jeg synes det er godt du gerne vil hjælpe med at passe sin familie og sit hus. Men du kan også lave for mange ting og dine forældre skal også passe på dig, sørge for at du har det godt og at du ikke er alene hjemme.
Når man ikke føler man får opmærksomhed, så kan man godt føle sig alene og føle at der ikke er nogen der lægger mærke til en, ligegyldigt om man prøver at hjælpe med en masse ting, eller når man for eksempel løber hjemmefra. Det virker for mig som om du har prøvet at sende en masse signaler, men du skriver at dine forældre ikke fanger dem, og det er meget ærgeligt. Måske løb du hjemmefra, for at få en reaktion fra dine forældre - og det skete bare ikke. Og nu vil du bare gerne vide hvad du skal gøre for at dine forældre ser dig, og det kan jeg godt forstå.
Det du skal gøre for at få opmærksomhed er at snakke med dine forældre. Det kan virke umuligt og svært, men det er nødvendigt at prøve, For det er vigtigt at dine forældre prøver at forstå dig og at du prøver at fortælle dem, hvordan du har det.
Du kan gribe det an sådan her:
- Fortæl dine forældre at du gerne vil snakke med dem alene. Og at det er vigtigt de lytter til hvad du har at sige. Find et tidspunkt hvor i kan sætte jer ned og det kun handler om jer.
- Fortæl at du er ked af det og vred, fordi du ikke føler du får noget opmærksomhed. Og at du føler din plejebror eller søster får alt opmærksomheden.
- Jeg synes også du skal fortælle at du savner din far, og at du ville ønske han har bedre tid til dig, når han er hjemme.
- Du kan også fortælle dem, hvordan du som teenager har det, og fortælle dem, hvordan du har brug for at de er omkring dig.
- Også synes jeg også i skal snakke om alle de ting du laver derhjemme.
Det kan være en god ide at vise dem det du har skrevet her, for du er god til at skrive hvordan du har det. Og hvis det er lidt for svært at sige det, så er det en mulighed.
Hvis du synes det er alt for svært at snakke med dine forældre, så kunne det være en ide at snakke med din lærer. Din lærer kan også hjælpe dig med at få snakket med dine forældre omkring det hele.
Du kan også bruge chatrådgivningen her på cyberhus, til at få snakket med en voksen om de ting du tænker på. Chatten har åbent mellem kl. 14-19, mandag til torsdag.
Jeg synes du skriver om rigtig mange ting og jeg tror du har en masse ting på hjertet, som du vil have godt af at få sagt. Og det håber jeg du har mod på at gøre. Du skal nemlig vide og mærke at du betyder noget - for det gør du.
Venligst Bibi