kan jeg få en psykolog??

brevkassespørgsmål

kan jeg få en psykolog??

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

jeg har det ikke såh godt nu her og har ikke haft det i lang tid. jeg KAN seriøst ikke tale med mine forældre om det ligemeget hvad, og syntes ikke længere at jeg kan klare mine følelser alene,,såh jeg vil gerne ha' en psykolog, men kan jeg overhovedet få en uden mine forældre ved det. ? og hvordan kommer man evt i kontakt med en*?

Svar: 

Hej med dig.

Det er godt at du skriver herind, for det lyder som om at det er svært at være dig i øjeblikket.

Det er hårdt at gå med en masser tanker og følelser helt alene, så du har taget det første skridt og skrevet herind, det er rigtig godt.

Hvis du skal have kontakt til en psykolog, skal du gå til din læge og fortælle hvordan du har det, og så vil lægen sammen med dig, finde ud af hvad den bedste hjælp til dig kan være, og det kan evt. være en psykolog. Om din læge vil fortælle det til dine forældre, kan jeg ikke svare på. Hvis din læge synes det er bedst at dine forældre ikke får noget at vide, vil han ikke sige det. Prøv at snakke med din læge om det...

Jeg ved du skriver at du ikke kan tale med dine forældre omkring det, og det er også ok. Men er der evt. en anden voksen som du har tillid til og som du kunne snakke med? F.eks. din Lære i skolen???

Det er vigtigt at du har en voksen at tale med, som du har tillid til. Når man har det svært er det vigtig ikke at gå alene med det, og have en eller flere at støtte sig til, og som kan hjælpe en. Det er tit en lettelse inden i, når man har fået sagt tanker og følelser højt, for så er man ikke alene med det mere. Den voksen kan måske også hjælpe dig med at få snakket med lægen.

Du skriver ikke hvad det er for tanker der fylder og hvorfor du ikke har det godt i øjeblikket. Hvis du har lyst, er du altid velkommen til at skrive mere om det til mig, men ellers kan du prøve at besøge vores chat her i Cyberhus. Her sidder der voksne som gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig. Du kan være anonym og måske kunne det være lidt lettere for dig på den måde. Chatten har åben mandag til torsdag kl. 14-19.

eller på chatten, hvor der også er altid nogle der vil lytte til dig.

Jeg ønsker dig det bedste fremover.

De bedste tanker fra Kristine

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program